Figur 1. Figuren viser radialfeltet (rød) hos hunner af Stor Enggræshoppe øverst og Strandengsgræshoppe nederst. Hannens vinger ser lidt anderledes ud, men de samme træk ved radialfeltet går igen.
:Vores største Chorthippus. 14-26 mm, hunnen væsentligt større end hannen. Forekommer i en række farvevariationer, alle som regel med brun, grålig og sjældnere lysegrøn grundfarve. Oversiden er ofte mørkegrøn. Vingerne strækker sig ud til eller lidt ud over bagkropsspidsen, der hos hannen er rød. Pronotums sidekøle er næsten lige, med en meget svag indbugtning i prozonen.
:Varierer en smule, og kan være brun, grøn eller lysebrun.
Forveksling
:Enggræshoppe og Strandengsgræshoppe har begge lige eller næsten lige sidekøle på pronotum.
Enggræshoppe har kortere vinger, der hos hannen knap nok når bagkropsspidsen, og hos hunnen kun til midten af bagkroppen.
Strandengsgræshoppe er en nær slægtning, der ligner meget. Nøglekendetegnet mellem de to arter er, at radiafeltet på forvingen hos Strandengsgræshoppe er smalt inderst og bredt yderst og overgangen er meget pludselig. Hos Stor Enggræshoppe udvider det sig jævnt og er ikke så bredt yderst. Se eventuelt figur 1. Derudover er pronotums sidekøle på Strandengsgræshoppe endnu mere lige, og hannen har aldrig rød bagkropsspids. De to arter optræder begge i et stort antal farvevarianter. Der er dog kun et meget begrænset overlap arterne imellem, og med nok erfaring kan de i langt de fleste tilfælde adskilles alene på helhedsindtrykket.
Udbredelse
:Arten er sjælden i Danmark. Den danske kerneudbredelse findes fra København og nordpå i Nordsjælland: Tisvilde-Asserbo-Melby-området, Rusland, Strødam Engsø, Lille Lyngby, Jægerspris Nordskov, Jægersborg Dyrehave samt på to lokaliteter i Rørvig i Nordvestsjælland og på Orø.
Tidligere er den fundet flere steder i Sydøstdanmark, men er gået kraftigt tilbage og er nu forsvundet fra næsten hele sit udbredelsesområde. Den frygtedes uddød i Jylland, da den ikke er set på den formodede sidste jyske lokalitet nær Ry siden midten af 2010'erne. Den blev dog genfundet i Jylland nær Aabenraa i 2022, hvor der findes en tilsyneladende sund bestand. Arten blev i 2021 genfundet på Fyn midt i Assens by. Efter de to genopdagelser synes det ikke umuligt at arten kan være overset flere steder i sit tidligere udbredelsesområde, og man bør holde øjne og især ører åbne på egnede lokaliteter.
Hvornår ses den?
:Nymfen fra juni og den voksne fra sent i juli til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Enggræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
