:Med en længde på 7,4-10,4 mm er det en af Danmarks største blomstertæger.
Oversiden er gulgrøn til grågrøn, ofte med mere rent grøn forkrop. Pronotum har normalt 4 sorte pletter, sjældnere kun 2. Dækvingerne har varierende brune tegninger. Oversidens behåring består af nedliggende lyse og sorte hår.
:Toplettet Bederoetæge (Closterotomus norwegicus) og Lucernetæge (Adelphocoris lineolatus) ligner. Ingen af disse har dog 4 pletter på pronotum, og lucernetæge har ofte helt uplettet pronotum.
Eksemplarer med kun 2 pronotumpletter kan adskilles fra Lucernetæge ved aldrig at have to brune længdestriber på scutellum og ved at mangle sort behåring på oversiden.
Toplettet Bederoetæge er normalt væsentligt mindre (6,2-7,9 mm) med kortere følehornen og pronotums to pletter (som ind i mellem er utydelige eller mangler helt) er placeret tættere på hinanden og er normalt mindre.
Artsbeskrivelse af Toplettet Bederoetæge: www.naturbasen.dk...toplettet-bederoetaege
Udbredelse
:Tilføj tekst her...
Udbredelse
af Sortplettet Tæge baseret på Naturbasens observationer:
Hvornår ses den?
:Juli-september
Tidsmæssig fordeling
af Sortplettet Tæge baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er især tilknyttet Stor Nælde, men kan også findes på andre arter, f.eks. i Ærteblomstfamilien.
Den overvintrer som æg og har en generation om året. Den lever af planteføde.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
