Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Rune Bjerre
    Foto: Rune Bjerre

Kendetegn

: Længde 17-19 cm. En stor, kraftig og kompakt finke med et meget kraftigt trekantet næb, stort hoved, kort hals og kort hale. To vigtige kendetegn, især i flugten, er det hvide vingebånd og den hvide hale. Kønnene ret ens, dog har hunnen svagere farver.

Juvenil er ret ensartet gulbrun med mørkskællet underside, gulligt anstrøg på hovedet, nakken og brystet. Har gult næb. Ung han har sort strube.

Immatur: i 1. efterår som adult.

Kaldet er et kort, kraftigt og metallisk zik (som skarpt kald fra Sangdrossel) og et nasalt seep eller sreee. Sangen er en lavmælt, knirkende hvæsen, der blandes med kaldene.

Kernebider
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gert S Laursen

Variation

: Ingen.

Forveksling

: Kernebider kan ikke forveksles med andre danske arter.

Udbredelse

: Findes i hele landet, men er mest udbredt i de østlige egne.
Kernebider - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: En almindelig yngle- og trækfugl I Danmark. Kan ses hele året, men de fleste observeret om vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Kernebider baseret på Naturbasens observationer:
Kernebider - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kernebider - månedlig fordeling

Biologi

: Det meget kraftige næb er velegnet til at knække hårde frø som kerner fra kirsebær. Den vigtigste føde er bladknopper og frugter fra eksempelvis elm, bøg og ahorn.

Yngler tit i løse kolonier, men enkeltpar er også almindelige. Reden anbringes ofte højt til vejrs i en grenkløft. De 3-6 æg lægges i maj og udruges af hunnen på 12-13 døgn. Ungerne forlader reden 11-14 dage gamle og er flyvefærdige et par dage senere.

Levested

: Lever skjult i trætoppene og overses let. Yngler i løv- og blandskov. Flyver i småflokke om vinteren og ses her nemmere i trætoppene eller i flugten. Kan i kolde vinterperioder komme til foderbrædtet.

De senest indberettede arter i Naturbasen: