Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Johan Christensen
    Foto: Johan Christensen
  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl
  • Fotograf: Jørgen Bjerring
    Foto: Jørgen Bjerring

Kendetegn

: Længde 11-12 cm. Den mindste af Nordens fluesnappere – på størrelse med en Gransanger, men kraftigere bygget. Overside og hoved er gråbrune, underside hvidgrå. Stort øje omgives af bred, hvid øjenring,. Næb ret lille og mørkt med gulbrun basis af undernæbbet.

Adult han (ældre end 2k) har gråt hoved og orangerød strube og forbryst samt hvid bug. Skifter om efteråret til en vinterdragt, hvor den røde farve bliver svagere.

Unge hanner (2k) har et mere brunt hoved end de ældre og ligner med deres gulligbrune bryst hunner. De kan dog have en antydning af den orangerøde strube.

Hunnen kan i sin uanselige, gråbrune dragt ligne en sanger (hvis man ikke ser de hvide felter på halen). Men den adskiller sig ved at have et større og mere rundt hoved, et meget større øje og en tydelig lys øjenring.

Ungfuglene mangler orangerødt på struben og har brunligt hoved og hals. Overhaledækfjer brune. Undersiden med lysbeige anstrøg.

*

Kendes let på den karakteristiske sorte og hvide haletegning – der kan minde om Stenpikkers. Halen rejses ofte, og de to store, hvide ovaler ved basis ses tydeligt, når fuglen flyver ud efter insekter. Ellers tit svær at få øje på, da den helst holder til oppe i trækronerne.

Stemme: Sangen er af 3-6 sekunders varighed, lys og velklingende, lidt vemodig. Er som regel opdelt i to partier; en optakt som kan ligne Skovsangers eller Skovpibers og en hendøende løvsangeragtig anden del. Men den varierer stærkt i opbygning – har dog næsten altid fluesnappernes karakteristiske rytmiske tonespring et sted i sangen. Det almindeligste kald på trækket er en kort, tør trille ”serrrt”, som en dæmpet Gærdesmutte. Ved uro et blødt, kort, to-tonet pift ”DIly” eller ”DYli”.

Jizz: En lille fugl med hale nærmest som Stenpikker (ses bedst, når halen bevæges i ryk eller før landing), som færdes stilfærdigt i tæt løv – kan være Lille Fluesnapper.

Lille Fluesnapper
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Variation

: Hannerne fra Ural og østpå har den røde strube helt indrammet af blygråt og har anderledes sang og kald. Hunner og ungfugle mere gråhvid underside med svagere beige. Undernæb mørkt. Overhaledækfjer sorte (muligvis egen art, Tajgaflueskapper ”F. albicilla”).

Forveksling

: Måske Rødhals

Udbredelse

: Yngler kun i Europa fra Tyskland i et bredt bælte østover til Ural, hvor den afløses af en nærtstående art – se under ”Variation”.

Udbredelsesområdet ligger således øst og sydøst for Danmark, men arten har i mange år langsomt bredt sig vestover.

Den svenske bestand er på ca. 500 ynglepar, den finske på 1-2.000 par. Første ynglefund i Norge i 1982 – her yngler i dag op til 20 par.

I Danmark fandt man den ynglende første gang i 1941, og den har siden yngler her ganske enkelte gange. Det er med andre ord aldrig blevet til nogen fast bestand her, og den anses stadig for at yngle uregelmæssigt. Ynglefundene er fortrinsvis gjort i den østlige del af landet, i parklignende løvskove samt i haver. På grund af sin tilbagetrukne tilværelse overses den dog let, og det er muligt, at den yngler oftere.

Lille Fluesnapper - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Er egentlig en sydøsttrækker med vinterkvarter i Indien. Men enkelte overvintrer i Afrika, muligvis et nyt fænomen for den vestlige del af bestanden.

Ses i Danmark især i maj-juni – og igen fra sidst i august til midt i oktober. Observeres især på trækstederne og i særdeleshed på Christiansø og Bornholm.

Kun ganske få oversomrer her i landet.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Fluesnapper baseret på Naturbasens observationer:
Lille Fluesnapper - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Fluesnapper - månedlig fordeling

Biologi

: Reden placeres i halvåbne hulrum, grenkløfter m.v. Hunnen lægger 5-7 æg, som udruges på ca. 13 dage. Ungerne forlader reden efter ca. 13 døgn. Synes at yngle sent, idet ungerne ofte forlader reden i anden halvdel af juli.

Fuglen er monogam i modsætning til flere andre arter af fluesnappere.

Lever af insekter, som den tager fra bladene, ofte højt oppe i træerne, eller på jorden. Fanger kun ret sjældent flyvende insekter.

Levested

: Yngler i flere slags skov, især i frodige, tætte partier med rig undervegetation, gerne nær bække eller andet vand. Foretrækker løvskov, men findes også ved indslag af nåletræer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: