Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Længde 13-14,5 cm, vingefang 23-26 mm. En mørkegrå til næsten sort fugl, der findes ved bebyggelse eller klipper. Sidder ofte frit fremme på større bygninger, skorstene eller fjernsynsantenner o.l., under sangen tit i betydelig højde. Løber i modsætning til Rødstjert hyppigt på jorden. Sidder opret, dirrer konstant med den orangerøde hale og virker sky samt rastløs.

Adult han er sortgrå med sortere forhals og bryst, lyst panel over armsvingfjerene samt rød hale (centrale fjer dog gråbrune, hos begge køn).

Adult hun er brungrå med samme haletegning som hannen. Ligner Rødstjert hun, men er ensartet grå med lysere vingepanel (undertiden som kraftig, hvid længdeplet; Rødstjert er varmere brun med svagt rusttonede flanker og lysere bug.

Ungfugl er svagt plettet. Ligner hunnen, men er brunere med lys mundvig.

Stemmen: et kort tsik og en stammende tititsik, skarpere end Rødstjertens tilsvarende lyde. Sangen, der varer 1-4 sek., er en række klare, vidtlydende fløjtetoner efterfulgt af en mere dæmpet, raslende eller knitrende lyd.

Husrødstjert
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Frederiksen

Variation

: Kan hybridisere med Rødstjert. Østlig husrødstjert Phoenicurus ochruros phoenicuroides

Forveksling

: Rødstjert

Udbredelse

: Arten indvandrede til Danmark i 1870erne og har siden da bredt sig til alle dele af landet. Det første ynglefund i Danmark er fra Ribe i 1876. Øerne blev koloniseret fra 1890erne, Bornholm dog først fra ca. 1970, og Nordjylland i 1980erne. Men arten er stadig kun en fåtallig ynglefugl herhjemme. I Danmark skønnes der at være 750-1.000 par.

Arten er udbredt i store dele af Europa, men mangler i det nordligste Skandinavien og i den nordligste og vestligste del af De Britiske Øer. Den yngler endvidere i Tyrkiet og pletvis østpå i Asien til Kina. Den er en mere eller mindre sjælden ynglefugl i de sydlige dele af Norge, Sverige og Finland tre lande der alle ligger i artens nordlige randområde. Sverige skønnes at have 500-1.000 par, Norge 10-100 og Finland 50-100.

Husrødstjert - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fuglen ankommer fra vinterkvarteret i marts/maj og trækker bort igen i juli/oktober. Nogle få trækgæster nordfra kan ses frem til midt i november. Enkelte kan i milde vintre blive i Danmark (især ved havneområder), men langt de fleste trækker sydpå til Middelhavsområdet og Nordafrika.

Tidsmæssig fordeling

af Husrødstjert baseret på Naturbasens observationer:
Husrødstjert - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Husrødstjert - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1 år gammel. Opretter territorier. Reden placeres typisk i en niche eller et hul i en bygning. De 4-6 æg lægges fra først i maj og udruges af hunnen på 13-14 dage. Ungerne forlader reden ca. 16 dage gamle. Lægger normalt to hold æg pr. år.

Ringmærkningen fortæller, at den ældste danske fugl er registreret til 3 år og 10 mdr. Den længstlevende fugl i Europa blev 10 år og 1 md.

Føde: Lever næsten udelukkende af insekter, der dels tages på jorden, dels (mest af hannen) fanges i luften. Uden for ynglesæsonen tager den også i et vist omfang bær og frø.

Levested

: Yngler i havne- og industriområder, derudover også ved bl.a. savværker og teglværker. De største danske bestande findes ved storbyer som Århus og København, da arten foretrækker store bygninger, omgivet af åbent, vegetationsløst areal, som f.eks. forekommer i havne- og industrikvarterer. Disse områder har træk til fælles med det central- og sydeuropæiske bjerglandskab, som er artens oprindelige hjemsted.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 1999

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998

Nordens Fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006

Dansk Trækfugleatlas. Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum, København 2006

De senest indberettede arter i Naturbasen: