:Længde 13-14 cm. En ret uanselig art uden karakteristiske kendetegn; netop det anonyme og kontrastløse bør lede tanken hen på arten. Halsens sider er grå (svagest på ungfugle), oversiden ensfarvet gråbrun og undersiden noget lysere gråhvid. I forhold til andre sangere med få kendetegn har havesangeren et kort, ret tykt næb og et rundt hoved. Har svag, lys øjenring og en meget kort og utydelig øjenbrynstribe. I frisk dragt ses lyse kanter på svingfjer. Hale lige afskåret og ensfarvet. Ben kraftige og lysegrå.
Fuglen er sky, den gemmer sig i trækroner. Virker anonym på trækket. Afsløres normalt på den rislende, grove sang et karakteristisk indslag i det sene forårs fuglesang, da arten ankommer sent fra vinterkvarteret.
Stemme: Et tjæk, knapt så hårdt som og længere end munkens. Et dæmpet tjserr. Sangen er uden et fast tema. Det er en monoton, vedvarende pludren. Kraftig, ret dyb, meget fyldig og smuk (solsorte-klang) og kan sammenlignes med en rislende bæk; den er hurtigt pludrende uden store tonespring, af varierende længde (fra 3 til 10 sek.). Ligner munkens sang, men mangler dennes hektiske, fanfareagtige afslutning. Imiterer undertiden andre sangfugle.
Sangen kan ret træffende sammenlignes med "en solsort, der spilles hurtigt".
:Yngler almindeligt i DK, men efter nogle års fremgang har der været tale om en markant tilbagegang i den hjemlige bestand i 1990erne. I vore nabolande (samt England) ses der derimod fremgang.
Den danske bestand skønnes at udgøre 216.000 par (2006). Sverige: 1.000.000-3.000.000 par, Norge: 200.000-700.000 par, Finland: 800.000-1.200.000 par. Herudover yngler arten i Europa mod syd til den nordlige del af Middelhavsområdet samt østpå gennem Rusland til området omkring Jenisej.
Hvornår ses den?
:De danske ynglefugle ankommer fra vinterkvartererne i Afrika først i maj/midt i maj. Efterårstræk registreres her i landet allerede fra sidst i juli - det kulminerer sidst i august/først i september, og de sidste fugle kan ses helt frem til midt i november.
Et stort gennemtræk af skandinaviske nattrækkere ses i de samme perioder.
Tidsmæssig fordeling
af Havesanger baseret på Naturbasens observationer:
:Det er vigtigt at betone havesangerens sene ankomst til DK. Den ankommer faktisk så sent om foråret, at urtevegetationen i skovbunden er begyndt at skyde op. Det udnytter den ved at anbringe reden nær jorden i bingelurt eller andre urter understøttet af lidt kvas eller gamle grene i skovbunden. De 5 æg lægges fra først i juni og udruges af magerne i fællesskab på 12-14 dage. Ungerne er flyvefærdige 10-12 dage gamle. Lægger ofte 2 hold æg pr. år.
Føde: Lever mest af insekter, som den fanger langs grenene eller i kort svirreflugt mellem bladene. Tager også en del bær.
Levested
:Yngler i lave kratagtige løvskove med tæt undervegetation af småbuske. Findes også i egentlige kratbevoksninger, parker og haver. Levestedet kan minde meget om munkens, men havesangeren er mere knyttet til områder med krat og buskads end egentlig skov.
Ankommer fra Afrika først i maj, når munken allerede har etableret territorier. De to arters økologi ligner hinanden så meget, at de ikke accepterer hinanden inden for deres respektive territorier. Derfor må havesangerne ofte kile sig ind mellem munketerritorier, og der kan opstå heftige slagsmål, hvor de to arters territorier støder op til hinanden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
