:Alliken er den mindste af vore kragefugle, omtrent af størelse som en due. Den optræder gerne i flok. Stemmen er et klart og tydeligt kjakk, kjakk som er helt karakteristisk. Fuglens længde er 30-34 cm. Vingefanget ligger mellem 64-73 og vægten mellem 200-270 g. Hannnen og hunnen er ens. Panden og issen, struben og forbrystet er glinsende sorte. Nakken, baghalsen, halsens sider og øredækfjerene er askegrå, fra halsens askegrå farve går det over i undersidens og kropssidernes mørkere sortgrå farve. Ryggen, vingerne og halen sorte med svag metalglans. Næb og fødder sorte. På tæt hold ses det næsten hvide øje tydeligt på den mørke baggrund. Flyver med hurtige og dybe vingeslag.
:Alliker fra NØ Europa (Corvus monedula soemmerringii) har lysere halsside. Glidende overgang til nominatformen i Skandinavien. S og V Europa (Corvus monedula spermologus) mørkere.
Forveksling
:Allike kan forveksles med råge som dog er meget større og og hvis fjerdragt har blålig og purpurfarvet metalglans og de voksne fugle et nøgent hvidgult felt ved næbroden. Samt krage der også er meget større og har grå ryg og underside (gråkragen) eller er helt sort (sortkragen).
Udbredelse
:Arten er almindelig i hele landet, de tætteste bestande findes i Østjylland og på Øerne. Alliken forekommer iøvrigt i store dele af Europa og det vestlige Rusland mod syd til Marokko, Tyrkiet og Iran.
Hvornår ses den?
:Alliken ses hele året. De danske ynglefugle er enten stand- eller trækfugle. Sidstnævnte overvintrer i Vesteuropa. Mange skandinaviske fugle passerer allerede i begyndelsen af oktober landet, og en del af disse tilbringer vinteren her.
:Alliken bliver kønsmoden i 2 års alderen. Både han og hun deltager i redebygningen. Æggene lægges fra midt i april. Kuldet består som regel af 4-6 æg som hunnen alene udruger på 16-19 dage. Ungerne er flyvefærdige 30-35 dage gamle, og mades af begge de voksne fugle.
Alliken søger føde på jorden, især insekter og andre smådyr, men tager også bær og frugter samt korn og frø.
Alliken er en meget selskabelig fugl, som helst yngler i store kolonier, og som, hvis det overhovedet er muligt, i hvert fald søger selskab med artsfæller, men også råger og krager, under fourageringen. Allikepar holder sammen hele livet.
Levested
:lliken yngler oprindeligt i hule træer, i skove og parker , men vælger i stigende grad også redesteder i skorstene og andre hulheder på bygninger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
