:Længde 13-15 cm. En mellemstor og langhalet værling. Næbbet er kort, mørkt og kegleformet. Hovedet er rundt, selv når issefjerene rejses. Ben rødbrune eller sorte. Dragten er ret mørk, især er ansigtet mørkere end de fleste andre værlingers.
Hannen ses let i yngletiden, hvor den sidder i lange perioder meget synligt i udkanten af rørskoven eller i toppen af en busk o.l. og synger sin monotone sang. Han i yngledragt har sort hoved og strube med tydelig hvid skægstribe og en bred hvid halskrave. I vinterdragt (fra sept.) er det sorte og hvide mindre kontrastrigt på grund af brune fjerbræmmer. Ryggen er varmt brun med sorte længdestriber, overgumpen grå, halen sort med hvide sider og undersiden hvidlig med stribede flanker.
Hun har mørkebrunt hoved med lys øjenbrynsstribe, tydeligt hvid skægstribe og en sort stribe under denne fra næbbet ned på siden af brystet. Struben er hvid, undersiden er gråhvid med mørke striber på bryst og flanker.
Ungfugle ligner hun, men er blegere med noget variabel hovedtegning, tit med lysere isse.
I frisk vinterdragt er det svært at skelne køn og alder, men alle fugle har en tydelig beige øjenbrynsstribe, beige skægstribe og ensartet til gråbeige kinder, som er indrammet af en mørk kant der nederst når frem til næbbet. De har aldrig en tydelig lys plet bagest på øredækfjerene som Pileværling.
Kaldet er et blødt, langt fløjt "tsiuuu", desuden høres et kort "bzy". Sangen har typisk værlingklang, varer normalt 2-3 sekunder. Den varierer geografisk, men kan normalt skrives "si-si-si-serrr".
:Andre lignende, og mere sjældent forekommende, arter (f.eks. Pileværling og Dværgværling) har lige næbryg og kortere, mere ensartet bred hale, 2 lyse vingebånd samt skarpe rødhalse- eller sangdrosselagtige kald.
Udbredelse
:I Danmark skønnes der at være omkring 50.000 ynglepar, og bestanden har fra midten af 80erne ligget på et nogenlunde konstant niveau.
Sverige og Norge huser hver især 500.000-1.000.000 par, mens Finland huser 200.000-400.000 par. Herudover yngler arten i samtlige andre europæiske lande samt østover i et meget bredt bælte gennem Asien til Stillehavet.
Hvornår ses den?
:En del fugle overvintrer i Danmark i milde vintre. I strenge vintre kan det gå hårdt ud over dem, da man kan se en nedgang i ynglefuglebestanden den følgende sommer.
Men de fleste trækker til Vest- og Sydvesteuropa og er borte i perioden sept./okt.- marts/april. Et stort træk fra Fennoskandia går over Danmark febr./maj og igen medio aug./medio nov.
Tidsmæssig fordeling
af Rørspurv baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Yngler parvis på territorier. Reden ligger normalt på jorden, godt skjult i vegetationen. De 4-7 æg lægges fra primo maj og udruges fortrinsvis af hunnen på 12-14 dage. Ungerne hopper af reden 10-13 dage gamle, men er endnu ikke flyvefærdige. Lægger regelmæssigt to hold æg årligt.
Lever om sommeren mest af insekter. Om efteråret går den over til vegetabilsk føde, mest i form af frø fra diverse sumpplanter bl.a. tagrør. Om vinteren ses den undertiden søge føde på stub- og pløjemarker, ved marker og skel sammen med andre frøædende småfugle.
Levested
:Arten lever i randzonen omkring søer, moser og vandløb på steder med tagrør siv og buskadser, men da forekomsten netop er betinget af tilstedeværelsen af rørsump betyder det samtidig at arten ikke findes i visse egne og er talrig i andre. Således er arten eksempelvis meget almindelig langs den jyske vestkyst, men fåtallig i Midtjylland.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.