:Længde 12-13½ cm. En lille, ret langstrakt sanger med mørkstribet, olivenbrun overside med mørke striber og pletter - og lang, afrundet hale. Undersiden varierer fra gulbrun til næsten hvid, oftest med fine, mørke streger på brystet (tydeligst midt på brystet) og mørke striber på flanker og undergump. Ganske svag øjenbrynsstribe. Ben lyserøde, næb et tofarvet, sjældent helt mørkt. Tertiærer mørke med brede, diffust afsatte brunere kanter ved basis. Kønnene er ens af udseende.
Kendes bedst på sangen, på grund af meget skjult levevis. Synger dog tit siddende frit fremme.
Slår med halen på en karakteristisk måde, ligesom andre Locustella-arter. Flyver i ujævn flugt ganske lavt over jorden, og kun korte strækninger. Lever skjult og kryber ofte rundt som en mus på jorden inde i vegetationen.
Indvandrede til Danmark sidst med første fund i 1949 og har i løbet af 60’erne spredt sig til hele landet. Dog stadig fåtallig. Første ynglefund i 1972 (Sjælland og Sønderjylland). Den aktuelle ynglebestand skønnes (Fuglenes Danmark v/Grell m.m. 1993-96) at udgøre minimum ca. 1.000 syngende hanner – Vestamager med den klart største bestand på over 100 syngende hanner).
*
SANGEN er en vidtlydende, ensartet snurren, græshoppeagtigt eller som lyden af hjulet på en fiskestang. Til forskel fra Savisanger kan de enkelte lyde skelnes (todelt snurren), og på tæt hold høres det, at hvert ”snur” består af et metallisk klik og en dybere, blødere tone. Varer med korte pauser ofte i timevis, og starter uden indledningstoner. På afstand stiger og falder sangen noget i styrke, hvilket hænger sammen med at fuglen drejer hovedet i forskellige retninger. Synger med åbent, opadrettet næb (løftet 45 grader) og sænket hale, mens strubefjerene stritter – fra en lav busk eller høj plante, kraftigst i skumring og dæmring.
:Græshoppesanger mangler undertiden mørke striber på oversiden. Ligner da Savisanger men kendes på mørk alula og mørke striber på undergumpen.
Forveksling
:På størrelse med Sivsanger, som den også ligner, men hvis øjenbrynsstribe er meget karakteristisk og kraftig.
Udbredelse
:Sverige huser mellem 3.000 og 6.000 par, Norge 30-100 par (= en af Norges sjældneste ynglefugle) og Finland 1.000-3.000 par.
Derudover yngler arten syd herfor til det nordlige Middelhavsområde samt gennem Rusland til Mongoliet.
Hvornår ses den?
:Ankommer til Danmark sidst i april/først i maj. Trækker typisk bort sidst i juli/august, men er set frem til midt i oktober.
Overvintrer i tropisk Afrika.
Tidsmæssig fordeling
af Græshoppesanger baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Yngler i indfiltret vegetation, på fugtigt terræn, i moseområder, ved åbredder eller i udkanten af sumpede skove. Reden lægges på jorden skjult i nælder og anden høj vegetation. Lægger normalt 6 æg, oftest først i juni. De udruges af magerne i fællesskab på 13-15 dage, og 10-12 dage senere forlader ungerne reden.
Lever især af insekter, der oftest tages på jorden eller i vegetationen, men som også kan fanges i luften. Ungerne fodres især med larver.
Levested
:Findes i tilknytning til moser og rørskovsområder, typisk bag disse på de mere tørre områder bevokset med pil, siv og græs eller på udyrkede engstrækninger (der ikke afgræsses af kreaturer) med spredte buske tæt ved vådområder, hvor mjødurt tit er karakterplante. Undertiden kan den også yngle i grøftekanter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
