Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Kendetegn

: Sortmejsen er den mindste af vores hjemlige mejser. Den har en længde på 10-11,5 cm og ligner en lille, farveløs musvit. Hovedet er sort og hvidt og har de samme hvide kinder som musvitten. Sortmejsen har dog en større hvid plet i nakken, som ofte ses tydeligt og er et fint kendetegn for arten under vanskelige observationsforhold. Ryggen, vingerne og halen er blågrå, hvorimod undersiden har en cremet brunhvid farve. På vingerne ses to hvide vingebånd.
Sortmejse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Faurbye

Variation

: Ingen i Danmark, men andre steder i Europa findes Sortmejser med både brunlig og grønlig overside. I Algeriet og Tunesien findes racen P.a.ledouci, som er gullig og minder meget om en Musvit.

Forveksling

: Opdages Sortmejsen i trætoppene, hvor den ofte ynder at fouragere, så kan den nemt forveksles med andre af de danske mejser. Om vinteren ses Sortmejsen ofte i selskab med bl.a. Topmejser og Fuglekonger, og den kan nemt overses i en sådan gruppe. Farverne minder desuden meget om Sumpmejsens. Sortmejsen ligner dog mest Musvitten, som den primært skelnes fra på farverne og den hvide nakkeplet. Sortmejsen mangler helt Musvittens sorte bryststribe.

Udbredelse

: Udbredt i hele Europa og yngler i hele Danmark. De højeste tætheder forekommer i Vest- og Nordjylland, hvor nåletræer er dominerende, samt i Midtjylland, ved Vestkysten og omkring Skagen.
Sortmejse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sortmejsen er standfugl i Danmark, og den kan ses hele året rundt. Invasioner forekommer nordfra i visse vintre, og trækkende Sortmejser ses ofte i selskab med Fuglekonger, Blåmejser og Musvitter. Især i august-oktober er der chance for at se store flokke af mejser.

Tidsmæssig fordeling

af Sortmejse baseret på Naturbasens observationer:
Sortmejse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortmejse - månedlig fordeling

Biologi

: Ynglesæsonen begynder i slutningen af april, og ofte opfostres to kuld i løbet af en sæson. Reden placeres i et hulrum, som enten kan være i et træ, en mur eller sågar et hul i jorden. Sortmejsen indtager også gerne redekasser. Hunnen bygger selv reden, som formes af mos og spindelvæv og fores med plantedun, hår og fjer. Normalt lægges der 7-9 æg, som hunnen selv udruger i løbet af 14-16 dage. Begge forældre fodrer ungerne, som forlader reden efter 16-19 dage og derefter fodres i yderligere to uger. Sortmejsen lever primært af frø, insekter og edderkopper, som i nogen grad hamstres i løbet af sommeren og efteråret.

Levested

: Yngler primært i nåleskov, men lever også i blandskov og parker. Er afhængig af tilstedeværelsen af redehuller, selvom dens brug af huller i jorden gør den mindre afhængig af gamle træer end de andre mejser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
C. Harrison & P. Castell (1998): Bird nests, eggs and nestlings. HarperCollins.

M.B. Grell (1998): Fuglenes Danmark. Gads Forlag.

K. Mullarney & L. Svensson (1999): Fugle i felten. L&R Fakta.

De senest indberettede arter i Naturbasen: