:Længde 54-67 cm. Vingefang 115-130 cm. Kan veje op til 1,5 kg. Vores største spurvefugl. Hunnen mindre end hannen. Helt sort med blå eller purpurfarvet metalglans. Strubens fjer lange og tilspidsede. Halen lang og kileformet. Næb og ben sorte. Næbet meget kraftigt, hvilket ses tydeligt i flugten. Flyver hurtigt, ses ofte parvis. Kredser tit som et stort sort kors på plane eller let sænkede vinger. Juvenile er næsten helt sorte uden metalglans og strubefjerene er afrundet. Udstøder et groft, vidtlydende rårk, desuden, et mere klangfuldt og kraftigt klong, der oftes høres i forbindelse med parrets akrobatiske flyvelege, med voldsomme rulninger og styrtdyk, over redestedet om foråret.
:Ud over den nordlige race, der forekommer her i landet, findes der i landene omkring Middelhavet andre racer. På Island, Grønland, samt store dele af Nordamerika og hele det nordlige Asien fra Japan til Rusland forekomer også egne geografiske racer.
Forveksling
:Kan forveksles med sortkrage (Corvus corone) der dog er mindre og har lige afskåret hale, samt råge (Corvus frugilegus) der har et nøgent parti ved næbbasis (dog ikke hos ungfugle) og tyndere næb.
Udbredelse
:Ravnen er blevet forfulgt af mennesket og for ca. 50 år siden var den næsten uddød i Danmark. Idag er ravnen udbredt i næsten hele landet.
:I to tre års alderen bliver ravnen forplantningsdygtig og søger sig en mage. Parene holder sammen i årevis, ofte hele levetiden. Begge køn bygger reden, som regel i et højt træ, samme rede kan bruges år efter år. Når æggene er lagt i marts-april, ruger hunnen alene i tre uger, mens hanne opvarter og kommer med føde til hende. Ravnen er nærmest altædende, Den tager i stor udstrækning smågnavere, men også æg og fugleunger. Ådsler opsøger den ofte, og planteføde indtages i mindre omfang.
Levested
:Ravnen forekommer i det åbne landskab og yngler i høj træer. Er mest talrig i det sydlige og østlige Jylland og på Fyn, men har spredt sig over det meste af landet. De danske ravne er standfugle, der kun strejfer en smule omkring uden for yngletiden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
