:Høgesanger har fået sit navn fordi dens bryst og bug er tværstribet som ved en høg. Striberne er tydeligst hos hannen som også er kendetegnet ved et tydelig gult øje og en grå overside. Hunnen har en mere brunlig overside, et mere matgult øje og striber der er mest markeret på flankerne. Ungfugle har ingen eller kun svage tværstriber.
:Den voksne fugl kan ikke rigtig forveksles med andre arter, men ungfuglen kan sikkert forveksles med Havesanger - der har kortere og tykkere næb, afstikkende grålig nakke samt ensfarvet vinge. Desuden har Havesanger helt utegnet underside og overgump.
Udbredelse
:Danmark ligger på den nordvestlige grænse af udbredelsesområder, der strækker sig fra Østeuropa og østover. Der er nogle tusinde ynglepar i Skandinavien. Arten overvintrer i Afrika.
Hvornår ses den?
:De fåtallige fugle som observeret i Danmark, ses hovedsageligt i slutningen af maj og i august-september.
Tidsmæssig fordeling
af Høgesanger baseret på Naturbasens observationer:
:Som andre sangere lever høgesanger især af insekter, men tager også bær i sensommeren og om efteråret.
Levested
:Høgesanger er i Danmark truffet på kystnære overdrevslokaliteter med tætte buskadser af bl.a. slåen, tjørn og brombær. Forekomst af rødrygget tornskade er sandsynligvis en forudsætning for at en lokalitet er optimal for høgesanger. Det skyldes at den rødryggede tornskade er aggressiv for andre end høgesangeren og både jager fødekonkurrenter og prædatorerer væk fra yngleområdet.
Endvidere kræver høgesanger solrige områder uden for meget nedbør, hvorfor den primært er registreret ynglende i sydøstdanmark.
Trusler
:Tilføj tekst her...
Bevaringstiltag
:Høgesanger kan tilgodeses i Danmark ved at pleje og beskytte egnede levesteder, så de ikke gror til eller ødelægges.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
