:Længde 11½-13½ cm. En gråbrun sanger med lys hvidlig underside og klar kontrast under øjet til hvid strube. Ansigtsudtrykket er dystert, forstærket af mørk tøjle. Fuglen forveksles lettest med Tornsanger, der er en anelse større og har varm rødbrun vinge i stedet for mat gråbrun. Både benfarve og irisfarve er mørkere gråbrun end hos Tornsanger. Næb kort og mørkt med lysere blågrå basis. Især om efteråret er ørepartiet særligt mørkt, og det understreger forskellen mellem gråt og hvidt i hovedet. Halen er grå med smalle, hvide sider.
Ungfuglen ligner de gamle. Den har dog lysere øjne (pupillen ses tydeligt) og tydelig lys øjenbrynsstribe. Desuden har den grå farve på hovedet en brun tone.
Lever ikke så skjult som flere af de andre Sylvia-arter og er modsat disse meget tillidsfuld. Alligevel lever den en meget diskret tilværelse sådan at man ikke ser meget til den på ynglestedet- dog viser den sig jævnligt, selv nær mennesker.
*
Stemme: Den har et kort smækkende kald som andre af slægtningene (lyder som klip med en hæksaks - eller som to småsten, der klikkes mod hinanden). Sangen er en karakteristisk tør, klaprende rulning (8-11 slag) i samme tonehøjde – ”tell-tell-tell-tell-tell”, der evt. indledes med lave gnidrede toner. Remsen er kraftig (langsommere end Gærdesmuttens).
Den har ikke sangflugt som Tornsanger, men synger inde fra buskadset.
Jizz: Lille gråbrun fugl, der synger en kort klaprende og klangløs remse i samme tonehøjde – kan være en Gærdesanger.
:Der findes 160.000 par i Danmark. Sverige og Finland har en bestand på mellem 150.000 og 300.000 par. I Norges har den en ret begrænset udbredelse og tallet ligger mellem 10.000 og 100.000 par.
I det øvrige Europa yngler Gærdesangeren mod vest til England og Frankrig, mod syd til Middelhavsområdet. Østover strækker yngleområdet sig langt ind i Asien og når Mongoliet.
Hvornår ses den?
:Fuglen ankommer fra vinterkvartererne i tropisk Afrika midt i april og frem til midt i maj. Trækgæster på vej nordover ses til midt i juni.
De danske ynglefugle forlader landet i august/september. Fugle fra nordlige bestande ses i maksimum antal i sidste halvdel af august og passerer frem til først i oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Gærdesanger baseret på Naturbasens observationer:
:Yngler (som alle andre sangere) første gang 1 år gammel. Den placerer sin rede i tæt buskads, gerne 1-1½ meter over jorden. De 4-6 æg lægges ofte sidst i maj og udruges af begge mager på 10-11 dage. Ungerne forlader reden 11 dage gamle. Lægger ofte to kuld pr. sæson.
Lever af diverse insekter, som fuglen tager i buske og træer. Drikker desuden nektar og æder om efteråret – som typisk for Sylvia-sangerne – en del bær.
Levested
:Findes i løvskovenes bryn og lysninger, hvor disse har tætte buske. Desuden i yngre, lave nåleskove, i markhegn, parker og haver. Er den mest almindelige sanger i danske haver (– den burde rettelig have heddet Havesanger).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
