Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Bo Skelmose
    Foto: Bo Skelmose

Kendetegn

: Længde 12-13 cm. Kraftigere og større end Løvsanger og med længere, kraftigere næb. Citrongul på hele undersiden og gråoliven på oversiden. Ansigtet karakteristisk blegt på grund af manglende mørk tøjle, tydelig gul øjenbrynsstribe og langt næb. Hovedet spidst ligesom en rørsangers. På den lukkede vinge ses et tydeligt lyst panel, dannet af yderfanerne på armsvingfjer (er slidt af på adulte om efteråret). Hale ret kort, lige afskåret. Lyse, rosagule næbsider, gab (ses under sang) rødgult; ben grålige, ofte blågrå. Køn ens. De lukkede vinger rager ud over overhaledækfjer. Rejser ofte issefjer, så profilen bliver trekantet med toppunkt bag øjet.

Er ikke direkte sky, men det er alligevel sjældent, man kommer den på nært hold. Færdes ret skjult i træer, hvor den med sit brede bryst og lange vinger flygtigt ligner en lille, ensfarvet Grå Fluesnapper. Synger højt fra løvtræer.

Sangen er mesterlig. Den er varieret og kendetegnes af imitationer og skæve, glidende toner, som strygen på violinstreng, inspirationer fra trafikstøj, eller tryk på gummidyr: GEEa. Hvert tema gentages 2-5 gange og indledes tæt med et stæreagtigt "shrr, shrr, shrr". Den ligner Kærsangers og Buskrørsangers, men er højere med typiske knirkende forløb og et skærende dideroid, der også høres som kald på ynglepladsen. Indfletter også en kort serie, der lyder som tungeklik: tetteteetteet Gentager hyppigt de enkelte figurer.

(Mellem 15 og 20 af de danske spurvefugle har sange, hvori der indgår elementer af andre fuglearters sang. Stær, Sanglærke, Gulbug og Kærsanger hører til de bedste imitatorer. Hos Kærsanger består over 80 af sangen af lydefterligninger. Spottesangers videnskabelige navn polyglotta betyder ligefrem den mangetungede".)

Gulbug
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Kibsgaard

Variation

: Enkelte individer mangler gult på undersiden, og er i stedet gråhvide og vanskelige at kende fra den hypersjældne Bleg Gulbug (Hippolais pallida).

Forveksling

: Løvsanger - kan om efteråret måske forveksles med ung Løvsanger, der har rundere hoved med mørk tøjle, tydeligere lys øjenbrynsstribe, mindre næb og varmere gul underside. Desuden mangler Løvsanger lyst vingepanel, og dens hale er let kløftet.

Skovsanger - har lysere og koldere gult bryst samt afstikkende hvid bug. Skovsanger har mørk tøjle og tydelig gul øjenbrynsstribe samt lysere gulgrøn overside.

Spottesanger (Hippolais polyglotta) ligner meget Gulbug. Virker lidt mindre og især mindre langstrakt. Oversiden lidt mere brunlig, hvor Gulbug er grålig. Den lukkede vinge er tydeligt kortere og når ikke ud over overhaledækfjer. Men kendes lettest på sangen: kaldet ligner Gråspurve-kvidder. Sangen ligner Gulbugens, men er hurtigere, de enkelte lyde ikke så rene og klare og Gulbugens glidende lyde mangler. Den er desuden 2-delt: Starter med en række ens lyde, der accelererer noget for at gå over i egl. sang. Spottesanger er Sydvesteuropas modstykke til Gulbug, men den er strejfgæst i Nordeuropa, og har ynglet mod nord til Holland. I Danmark er der hidtil kun 3 fund, i 1982, 1990 og 2008.

Udbredelse

: Arten er udbredt i Norden med 50.000-100.000 ynglepar i Sverige, 50.000-300.000 par i Norge og 15.000-20.000 par i Finland. Udbredelsesområdet ligger primært i Europa, men arten forekommer dog også i et ret smalt bælte ind i Asien. I Europa forekommer arten hovedsagelig i Nordvesteuropa, Nordeuropa og Østeuropa. Den danske ynglebestand halveredes næsten over en kort årrække i starten af 1980erne, hvorefter den har holdt sig stabil; bestanden er i 1993-94 estimeret til 64.000 ynglepar.

I Sydvesteuropa afløses Gulbug af Spottesanger (se under forveksling), som yngler i lignende biotoper.

Gulbug - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Overvintrer i tropisk Afrika og ankommer først til de danske ynglepladser midt i maj/først i juni. Trækgæster på vej længere nordpå kan ses til midt i juni.

Forlader landet igen sidst i juli/først i september. Trækgæster nordfra kan ses på efterårstræk allerede fra midt i juli.

Arten foretager et såkaldt sløjfetræk, idet den trækker sydøst om Middelhavet på vej til vinterkvarteret i tropisk Øst- og Sydafrika. Men den returnerer ad en mere vestlig rute på forårstrækket.

Tidsmæssig fordeling

af Gulbug baseret på Naturbasens observationer:
Gulbug - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gulbug - månedlig fordeling

Biologi

: Bygger normalt sin rede (som er er sirligt konstrueret og gerne pyntet med hvide genstande, såsom blomster, langs randen) i 1-3 meters højde i en tæt busk eller et mindre træ, gerne i en hyld. Lægger 4-5 æg fra først i juni, og de udruges af magerne i fællesskab på 13 dage. Ungerne er flyvefærdige ca. 14 dage gamle.

Lever fortrinsvis af insekter, edderkopper o.l. Tager om efteråret også en del bær.

Levested

: Arten forekommer almindeligt i hele DK, men er ikke så talrig i Nordøstjylland og det østlige Sjælland. Den træffes i det åbne land, hvor der blot er en klynge træer eller lidt buskads, og den kan leve i løvskove eller blandede løv- og nåleskove med lysninger eller i selve skovbrynet, men sjældent inde i skoven. Træffes også i parker, frugtplantager og ældre haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R forlag 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads forlag 1998.

Fuglenes Danmark (Atlasundersøgelsen 1993-96), v/M.B.Grell, Gads forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: