:Længde 16-18 cm, altså en meget kompakt lærke, med det karakteristiske bistre udtryk. Den har relativt stort, kraftigt, gulgråt næb. Ansigtet er meget kontrastrigt, med tydelig hvid øjenbrynsstribe, mørke tøjler og tårestriber. Overside: spraglet gråbrun, med indslag af hvide og mørke tegninger. Underside: hvid, med karakteristiske sorte brystpletter, som næsten danner et brystbånd. Flugt: tung, hoppende, lærkeagtig. Vingerne er trekantede og gråbrune på undersiden, uden hvide vingebagkanter. Endvidere tydeligt korthalet, med hvid halespids.
Stemme: Flugtkald og sang minder meget om sanglærkens, men flere varianter. Flugtkald: et rullende "pilp" eller "tjipp".
Føde: frø og insekter, fx græshopper.
Jizz: Kompakt stor, korthalet lærke med bistert udtryk, bør straks få en op på mærkerne.
:Kalanderlærke, (Melanocorypha calandra,)(pt. ej set i landet). Længde 17-20 cm, også en kompakt kraftig sag, dog større end Østlig kalanderlærke. Ligner meget ØKL, men undervingen er nærmest sort, med tydelig hvid bagkant. Desuden hvide halesider.
Sanglærke (Alauda arvensis) længde 16-18 cm, som dog ikke er nær så kompakt.
Udbredelse
:Almindelig i Tyrkiet og Mellemøsten.
Sjælden gæst i Vesteuropa og Skandinavien, med under 20 fund.
Hvornår ses den?
:I Danmark er der 1 fund af arten.
Den blev fundet den 1. januar 2006 på Staunings Ø, hvor den hovedsageligt sås fouragere i opskyl i strandkanten. Ofte med afstikkere til Ølsemagle revle, hvor den ligeledes ivrigt søgte føde. Fuglen var stationær i området til 4. januar 2006, hvor den op af formiddagen trak væk fra området.
Genfundet den 3. marts 2006.
Fuglen er nu efter 2 måneders forsvinden, hvor den givet har været i området, dukket op på Staunings Ø igen. I skrivende stund er fuglen fortsat på plads, og det må forventes, at fuglen er den samme som sås først på året.
Tidsmæssig fordeling
af Østlig Kalanderlærke baseret på Naturbasens observationer:
:Den omhyggeligt udførte forede rede, laves direkte på jorden, i nærheden af vegetation mhp. skygge for solen i de varmeste timer. Den lægger 3-4 æg primo maj, som klækkes efter 12-13 dages rugning. Som så mange andre jordrugere forlader ungerne reden omkring 9 dage før de er flyvefærdige og søger i skjul.
Levested
:Kuperet terræn, tørt agerland, stepper, ørkenlignende områder, samt stenede bjergskråninger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
