:Minder meget om solsort i form og størrelse (24-27 cm). Overvejende sort eller brunsort med en bred halvmåneformet hvid plet på brystet. Vingefjerene har lyse kanter, og det bevirker, at vingerne ser meget lyse ud, når fuglen flyver. Hvis lyset falder rigtigt kan de virke sølvskinnende. Næbbet er gult med mørk spids.
:Hannen og hunnen ligner hinanden, men hannen er som regel mere sort, og med en mere hvid tegning på brystet. Hos hunnen har den som regel en lidt mere brunlig tone.
Forveksling
:I sjældne tilfælde kan partielt albinistiske solsortehanner udvikle en hvid tegning på brystet, der minder om ringdroslens, men den er sjældent lige så regelmæssigt formet. Disse fugle kan også kendes på de mørke vinger og solsortehannens normale mørkegule næb uden sort spids.
Udbredelse
:Ringdroslen er udbredt over det meste af Europa, men kun i bjergegne og fjeldområder omkring trægrænsen.
Hvornår ses den?
:Ringdroslen er en trækfugl, der normalt ses om foråret i slutningen af april og i begyndelsen af maj. Og efteråret optræder den typisk fra sidst i september til ind i oktober. Den kan ses over hele landet, men er mest almindelig i Vestjylland. Man ser den gerne enkelt vis eller nogle få stykker sammen.
Tidsmæssig fordeling
af Ringdrossel baseret på Naturbasens observationer:
:Ringdroslen er en sky skovfugl, der lever af insekter og andre smådyr. Den yngler normalt ikke i Danmark - det er med sikkerhed kun konstateret en gang - i 1936 ved Jons Kapel på Bornholm, men den er relativt almindeligt i fjeldegne i Sverige og Norge. Den findes også i Finland i mindre antal, og længere sydpå i Alperne.
Levested
:Ringdroslen foretrækker klippefyldte skråninger og fjeldsider i nærheden af trægrænsen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
