Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan Skrubbeltrang
    Foto: Jan Skrubbeltrang
  • Fotograf: Jan Skrubbeltrang
    Foto: Jan Skrubbeltrang
  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet

Kendetegn

: Længde 12-13½ cm. Ligner Broget Fluesnapper – men hannen er generelt mere hvid end sort. Har stor, hvid pandeplet og bredt, hvidt nakkebånd. Overgumpen er hvidlig. Har stort, hvidt vingefelt (når yderste håndsvingfjer). Om efteråret ligner den hunnen.

Hunnen er koldere grå end hun af Broget Fluesnapper, har ofte antydet lysegråt nakkebånd og overgump og mere hvidt ved basis af håndsvingfjer (som han).

Ungfugl ligner hun, men har smalt, hvidt bånd på spidsen af mellemste dækfjer.

Minder i adfærd, levevis og udseende meget om Broget Fluesnapper og betragtes som dennes afløser mod sydøst.

*

Stemme: Det flittigt brugte lokkekald er karakteristisk og helt anderledes end Broget Fluesnappers: et sugende, blødt HUIIIP, som minder om Nattergalens advarselskald. Advarselskaldet er et hårdt ”pick” som ofte kombineres med lokkekaldet; under fouragering høres ofte en hurtig, men noget langtrukken klapren. Sangen er langsom og atonal med hivende og tøvende toner. Højere og langsommere end Broget Fluesnappers og uden dennes todelte lyde.

(Eksemplarer af Hvidhalset Fluesnapper fra Skandinavien synger ofte ligesom en Broget Fluesnapper, fordi de har lært sangen af en han af den forkerte art!).

Hvidhalset Fluesnapper
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Kehlet

Variation

: Er en nær slægtning til Broget Fluesnapper. Det nære slægtskab ses bl.a. af, at arterne hyppigt hybridiserer. De to danske ynglefund i hhv. 1986 og 1994 i Nordøstsjælland var begge blandingspar mellem Hvidhalset Fluesnapper-han og Broget Fluesnapper-hun.

Forveksling

: Broget Fluesnapper

Udbredelse

: Nærmeste ynglested er Öland og Gotland i Sverige, som samtidig er de eneste områder i Norden, hvor fuglen yngler konstant. Derudover yngler den i Øst- Mellem- og Sydøsteuropa, den vestlige del af Rusland, samt i Tyrkiet og vestlige Iran.
Hvidhalset Fluesnapper - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark sjælden, men regelmæssig forårsgæst – der registreres normalt mellem 2-5 fugle pr. år, mest i den østlige del af landet. Christiansø tegner sig for ca. halvdelen. Ca. 90 % af de registrerede fugle her i landet er hanner, og langt de fleste er set om foråret.

Ses her i landet fra sidst i april/først i juni og midt i august/først i september.

Overvintrer i tropisk Afrika.

*

En mindeværdig oplevelse var det, da en han i sit 2. kalenderår opholdt sig i Mols Bjerge, ca. 1 km fra Molslaboratoriet, fra ca. midt i maj 2003 og frem til i hvert fald 6. juni. Fuglens tilstedeværelse så langt mod vest var i sig selv en stor overraskelse, og den blev et stort tilløbsstykke.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidhalset Fluesnapper baseret på Naturbasens observationer:
Hvidhalset Fluesnapper - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvidhalset Fluesnapper - månedlig fordeling

Biologi

: Minder meget om Broget Fluesnappers.

Såvel føde som fangstteknik synes ikke at adskille sig fra Broget Fluesnapper.

*

Staffan Ulfstrand fortæller i bogen ”Flugsnapparnas vita fläckar” på underholdende vis om forskningsresultater bl.a. fra Öja på Gotland – i dette uddrag af bogens s. 73-75 (”Adfærdsøkologiens hvide pletter”) om Hvidhalset Fluesnappers pandeplet:

Noget af det vi opmåler på hver indfanget han af Hvidhalset Fluesnapper, er den hvide pandeplets størrelse: længden gange bredden giver overfladen, som i gennemsnit er 85 kvadratmillimeter. Pandepletten har nemlig en helt speciel betydning i disse fugles liv. Det fremgår for eksempel af følgende to eksperimenter.

I det første eksperiment afpatruljerede man hver morgen et bestemt område med fuglekasser og kontrollerede om der i nattens løb var ankommet nye eksemplarer af Hvidhalset Fluesnapper som havde lagt beslag på en af kasserne. Nogle af de hanner som var ankommet en bestemt morgen og som ved hjælp af visse træk i fjerdragten kunne identificeres som adulte (to år og ældre), blev indfanget og holdt et par timer i et komfortabelt fængsel. I disse timer skete det ofte at en ny han overtog den indfangne hans revir og kasse. Hvad ville der ske når den blev sluppet fri igen i nærheden af sin kasse? Ville det lykkes den at generobre den, eller ville den nye okkupant kunne modstå dens angreb?

Hvordan den konflikt udviklede sig blev i højeste grad påvirket den relative størrelse på de to kontrahenters pandeplet. I de tilfælde hvor det lykkedes den frislupne fugl – kassens oprindelige ejer – at drive den nytilkomne han væk og generobre sin kasse, var dens pandeplet i gennemsnit 10 kvadratmillimeter større end den nyankomnes. Men når det lykkedes den nye at forsvare sin erhvervelse, var det dens pandeplet som var størst, nærmere bestemt i gennemsnit 16 kvadratmillimeter ...

I det andet eksperiment kom den blandt adfærdsøkologiske forskere højt værdsatte ”Tippexmetode” til anvendelse. Den indebærer simpelt hen at man med hvid overmalingsvæske øger størrelsen på et hvidt ornament, i dette tilfælde Hvidhalset Fluesnappers pandeplet. Den ”omvendte Tippexmetode” indebar at man med sort tusch eller hårfarvevæske mindsker overfladen på et hvidt ornament, men den metode behøvede ikke at blive taget i anvendelse i dette eksperiment.

Overraskelsen var stor da det viste sig at hannernes alder og dermed deres naturlige pandepletstørrelse havde en reel indflydelse på hvilke konsekvenser der kom ud af den eksperimentelle pletforstørrelse. Toårige og ældre hanner, som naturligt havde større pandeplet end etårige, fik efter påmaling FORBEDRET konkurrenceevne. Yngre hanner som fik forstørret pandeplet fik derimod FORRINGET evne, hvilket konkret betød at det relativt ofte mislykkedes dem at erobre et revir med kasse. Ikke nok med det: disse yngre hanner som pludselig viste sig med en alt for høj gradsbetegnelse, blev nødt til at kæmpe så hårdt for at hævde sig at deres kræfter, når det senere gjaldt om at hjælpe til med forsørgelsen af ungerne, mærkbart var mindsket. Dette tvang deres hunner til intensiveret fodring, noget som de faktisk klarede så udmærket at ungerne i reden ikke led nogen påviselig skade af at deres udslidte far ikke rigtigt havde kræfter til dem. Men eftersom intet i denne jammerdal er gratis, kan man gå ud fra at de stakkels hunner måtte betale en høj pris for deres heroiske indsats, muligvis i form af nedsat kondition, tidlig alderdom eller kortere livslængde.

Vi fornemmer en vigtig del af svaret på spørgsmålet om hvorfor SAMTLIGE hanner ikke anskaffer sig superflotte statustegn eller gradsbetegnelser, som ville gøre dem uimodståelige i både krig og kærlighed. Årsagen er SOCIAL KONTROL. De forskellige nabohanner tester uafbrudt hinandens kapacitet. En han hvis adfærd ikke matcher hans gradsbetegnelse får aldrig en rolig stund, men jages frem og tilbage og får nemt en hård medfart. Måske lykkes dens bluffnummer kortvarigt, men bedst som det er dukker der et erfarent og målbevidst individ op som virkelig tester dens kampdygtighed…

Fra Staffan Ulfstrand: Flugsnapparnas vita fläckar. (Forskningsnytt från djurens liv i svensk natur.) Atlantis, Sverige 2000, 380 sider. Egen oversættelse fra bogens s. 73-75.

Levested

: Yngler i løvskov med lysninger og underbevoksning samt i frodige haver og parker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

De senest indberettede arter i Naturbasen: