:Længde 14-15 cm. Den sjældneste og lettest kendelige af de 3 korsnæb-arter. Ligner Lille Korsnæb, men har slankere næb og to brede hvide vingebånd. Vingen har desuden også hvide tertiærspidser.
Sangen er hurtig og varieret med både enkelte klare fløjt og snerrende strofer. Kaldet er et friskt -tjikk-tjikk-tjikk- og afviger fra både Lille og Stor Korsnæbs gypp-gypp ved at være mere blødt og lysere i tonen. Fra flyvende flokke høres også en lidt ringlende, ryleagtig trille. Desuden et nasalt, kvækerfinkeagtigt -eeeeeuut-. Man taler om gråsiskenkaldet og trumpetkaldet - begge kald kan høres på de to nederste filer på denne lydoptagelse: www.xeno-canto.org/XCspeciesprofiles.php
:Kan forveksles med Lille og Stor Korsnæb, men disse har ikke hvide vingebånd.
Udbredelse
:Kan træffes i hele landet under invasionsår.
Er i øvrigt udbredt fra det østlige Finland gennem tajgaen til Stillehavet og i Nordamerika.
Hvornår ses den?
:Meget sjælden gæst i Danmark, primært fra oktober til marts. Ses især i invasionsår, når der er fødemangel i yngleområdet. Seneste invasionsår var 2002. I invasionsår ses arten allerede fra juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidvinget Korsnæb baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Hvidvinget Korsnæb lever især af lærkekogler og bruger det specielle næb til frigøre frøene.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
