:Skovskaden er omkring 35 cm lang med et vingefang på op til 58 cm og er den mest farvestrålende af vores hjemlige kragefugle. Kroppen og hovedet er en lys rosabrun farve, som på struben og undergumpen erstattes af en hvidlig beige. Hovedet markeres af en bred sort skægstribe, og vingeknoens overside er dækket af skinnende blå fjer med sort tværstribning. Halen er sort, og på flyvende fugle ses den hvide overgump samt et tydeligt hvidt felt på armsvingfjerene. Flugten er let flagrende. Skovskaden er en meget sky fugl, som ofte opdages på grund af dens højlydte, hæse advarselskald.
:Der findes adskillige racer af Skovskade, men i Danmark er der ingen særlig variation. Britiske fugle er generelt mørkere rosabrune, hvorimod fugle fra Afrika og Mellemøsten har helt sort isse.
Forveksling
:Størrelsen og den farverige dragt gør Skovskaden svær at forveksle med andre af vores hjemlige fugle. Kaldende fugle kan dog forveksles med både Musvåge og Duehøg.
Udbredelse
:Skovskaden er udbredt i hele Europa og yngler almindeligt i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Skovskaden er standfugl og ses hele året i Danmark, men den faste bestand suppleres i nogle vintre med et stort antal indtrækkende fugle nordfra. Størrelsen af disse invasioner bestemmes tilsyneladende især af oldenproduktionen i de skandinaviske lande.
Tidsmæssig fordeling
af Skovskade baseret på Naturbasens observationer:
:Ynglesæsonen starter i slutningen af april. Reden placeres typisk i et træ, som regel i en grenkløft eller op ad stammen, og i en højde af mindst 1,5 m. Den bygges af begge fugle og består af små grene og plantestængler, som samles med en smule jord og fores med tynde rødder og hår. Som regel lægger Skovskaden 5-7 æg, men kuldstørrelser fra 3 til 10 er også registreret. Hunnen ruger alene i 16-17 dage og fortsætter med at ligge på reden i nogen tid efter klækning. I den periode fodrer hannen både hunnen og ungerne, hvorimod begge forældre senere hjælpes ad med at bringe føde til ungerne. Ungerne bliver i reden i op til tre uger efter klækning.
Fødemæssigt er Skovskaden afhængig af bog, agern og hasselnødder, som den lever af det meste af året. Om efteråret hamstres store mængder olden til de kolde måneder, og i gode år hjælper disse lagre fuglene helt frem til ynglesæsonen. Om sommeren tager Skovskaden desuden en del unger og æg fra andre fugle.
Levested
:Yngler hovedsageligt i skovområder, men findes også i mere åbne områder som parker og plantager.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
