:Længde 13-15 cm. En sanger med rødbrunt i vingen samt hvid strube i kontrast til gråt (hos han, som også har HVID ØJENRING) eller brunt hoved (hos hun og ungfugle, som har LYS ØJENRING). Flankerne og den øvrige underside kan have et lyserødt eller gulbrunt skær. Den ligner meget Gærdesanger, og ud over det allerede nævnte bemærker man bl.a. at Tornsangeren har LYSERE BEN (gulbrune), er en anelse større og har lidt længere hale. Hvide halesider.
Træffes mere synligt end de andre Sylvia-arter. Den virker rastløs, smutter ud og ind af krat med rejste issefjer og udbredt hale. Synger gerne frit fremme, typisk fra en udgået gren i toppen af en busk – og undervejs mellem to sangposter høres dens sangflugt ofte.
Tornsangeren lever i landbrugslandet og er derfor velegnet som indikator for, om landbruget påvirker de dyrearter, som lever på marker og i de levende hegn. Undersøgelser af tætheden af Tornsangere viser, at der var betydeligt flere Tornsangere på økologisk drevne marker end på almindeligt drevne landbrug. (Kilde: Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002)
*
Stemme: Kaldet kan være hæse ”vææd vææd” eller hårdere smækkende lyde. Sangen er oftest en tør, hurtig strofe, men kan også være mere dæmpet og pludrende. Den har ofte en kort sangflugt.
Jizz: Lille brunlig sangfugl (hovedet virker ofte trekantet) i toppen af en busk. Synger (som to tørre håndflader der gnides nogle gange mod hinanden) en livlig ”plapren, der går over i nedadgående, tre-tonet forløb: tji-di tjidi –tjydi-yy.
:Reden anbringes ganske lavt i en busk eller mellem høje urter. Sidst i maj/først i juni lægges de 4-5 æg, som udruges af begge mager på 11-13 dage. Ungerne forlader reden 10-12 dage gamle. Lægger ofte 2 hold æg pr. sæson.
Lever i hovedsagen af insekter o.l. Tager om efteråret også en del bær.
Levested
:Er en af Danmarks almindeligste ynglefugle. Yngler overalt i landet, med hyppighed alt efter levestedernes forekomst: det åbne landskab med spredte buske eller mere samlede buskadser, i kystkrat, markhegn, skovbryn.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
