Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Erik Nissen
    Foto: Jørgen Erik Nissen
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Torkild Kristensen
    Foto: Torkild Kristensen

Kendetegn

: Længde 14-16 cm. Ligner meget Engpiber og kendes lettest fra denne på stemmen. Brystet er tydeligt længdestribet (ikke plettet) på GULLIG eller ORANGEBRUN baggrund striberne på undersiden er brede og tydelige på brystet, men KORTERE og SVAGERE PÅ FLANKERNE (ligner tuschstreger en vigtig adskillelse fra andre pibere, der har bredere flankestriber), bugen HVID. Har en tynd sort skægstribe, der ender i en mørk plet; oven over denne ses en tydelig gul stribe; har tydelig, ret lang øjenbrynsstribe. Rygsiden har på gråbrun bundfarve mørke striber og et ret utydeligt vingebånd (Rødstrubet Piber har en mere broget ryg, bl.a. på grund af hvide fjerkanter). Bagklo kort (7-9mm) og krum.

Vingebånd: de mellemste dækfjers centre er mørke i god kontrast til lyse spidser: danner mørk perlerække på tværs af vingen som hos Markpiber.

Ben og næbbasis lyserøde.

Sidder gerne i træer, som den bruger som udkigsposter og den starter altid sangen fra et træ eller en busk, hvortil den også undertiden vender tilbage igen.

Spadserer adstadigt, systematisk afsøgende omkring i kort vegetation. Kan gemme sig i trækroner. Stivner ved uro opmærksomt og tager hurtigt flugten. I flugten ret langvinget med trekantede vinger og smal bug i direkte overgang til halen. Mørkt bryst mod hvid bug er da tydelig.

Stemmen: I sangflugten stiger Skovpiberen først lige op med hurtige vingeslag for siden på udbredte vinger at dale ned (hyppigt) til udgangspunktet, ofte i toppen af et træ. Sangen består af trillende serier, som først accelererer, men derefter bliver langsommere, i takt med at fuglen daler. Advarselskaldet er et taktfast gentaget tzytt.

JIZZ: Spurvestor fugl i åben skov, med sangflugt der starter fra træ. Når fuglen daler på stive vinger, hænger benene før fuglen lander i træ igen = typisk Skovpiber.

Skovpiber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Garsdal Hansen

Forveksling

: Engpiber

Udbredelse

: Bestandsstørrelse i Danmark anslået til 67.000 par, iflg. Fugleregistreringsgruppens punkttællinger i 1993-94. Arten har en vid udbredelse både i Sverige og Norge. I Sverige regnes den for en af landets almindeligste fugle, med en (groft anslået) bestand på 4 mill. par (1976) trækgæster fra Norge og Sverige ses specielt i Danmarks østlige egne i perioderne ult. april/pr. juni pr. aug/ med. okt.

Yngler i samtlige europæiske lande (- Island og Irland) samt østover gennem Asien til NØ-Mongoliet.

Skovpiber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ankommer fra vinterkvarteret i tropisk Afrika midt i april/maj og trækker atter sydover sidst i aug./sept.

Tidsmæssig fordeling

af Skovpiber baseret på Naturbasens observationer:
Skovpiber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovpiber - månedlig fordeling

Biologi

: Bygger rede på jorden, ofte tæt ved en busk. Første kuld æg lægges i maj. Ofte 2-3 kuld på en sommer.

Føden består hovedsagelig af insekter.

Levested

: Skovlysninger, heder med spredte buske og i Skandinavien i åben skov op til trægrænsen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v. Beaman, Madge og Olsen, Gad 1998.

Fuglene i Danmark v. Meltofte og Fjeldså, Gyldendal (2. udgave 2002).

De senest indberettede arter i Naturbasen: