:Længde 14-16 cm. Ligner meget Engpiber og kendes lettest fra denne på stemmen. Brystet er tydeligt længdestribet (ikke plettet) på GULLIG eller ORANGEBRUN baggrund striberne på undersiden er brede og tydelige på brystet, men KORTERE og SVAGERE PÅ FLANKERNE (ligner tuschstreger en vigtig adskillelse fra andre pibere, der har bredere flankestriber), bugen HVID. Har en tynd sort skægstribe, der ender i en mørk plet; oven over denne ses en tydelig gul stribe; har tydelig, ret lang øjenbrynsstribe. Rygsiden har på gråbrun bundfarve mørke striber og et ret utydeligt vingebånd (Rødstrubet Piber har en mere broget ryg, bl.a. på grund af hvide fjerkanter). Bagklo kort (7-9mm) og krum.
Vingebånd: de mellemste dækfjers centre er mørke i god kontrast til lyse spidser: danner mørk perlerække på tværs af vingen som hos Markpiber.
Ben og næbbasis lyserøde.
Sidder gerne i træer, som den bruger som udkigsposter og den starter altid sangen fra et træ eller en busk, hvortil den også undertiden vender tilbage igen.
Spadserer adstadigt, systematisk afsøgende omkring i kort vegetation. Kan gemme sig i trækroner. Stivner ved uro opmærksomt og tager hurtigt flugten. I flugten ret langvinget med trekantede vinger og smal bug i direkte overgang til halen. Mørkt bryst mod hvid bug er da tydelig.
Stemmen: I sangflugten stiger Skovpiberen først lige op med hurtige vingeslag for siden på udbredte vinger at dale ned (hyppigt) til udgangspunktet, ofte i toppen af et træ. Sangen består af trillende serier, som først accelererer, men derefter bliver langsommere, i takt med at fuglen daler. Advarselskaldet er et taktfast gentaget tzytt.
JIZZ: Spurvestor fugl i åben skov, med sangflugt der starter fra træ. Når fuglen daler på stive vinger, hænger benene før fuglen lander i træ igen = typisk Skovpiber.
:Bestandsstørrelse i Danmark anslået til 67.000 par, iflg. Fugleregistreringsgruppens punkttællinger i 1993-94. Arten har en vid udbredelse både i Sverige og Norge. I Sverige regnes den for en af landets almindeligste fugle, med en (groft anslået) bestand på 4 mill. par (1976) trækgæster fra Norge og Sverige ses specielt i Danmarks østlige egne i perioderne ult. april/pr. juni pr. aug/ med. okt.
Yngler i samtlige europæiske lande (- Island og Irland) samt østover gennem Asien til NØ-Mongoliet.
Hvornår ses den?
:Ankommer fra vinterkvarteret i tropisk Afrika midt i april/maj og trækker atter sydover sidst i aug./sept.
Tidsmæssig fordeling
af Skovpiber baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
