:Længde 18-19 cm, vingefang 24-29 cm. Den største og kraftigste mosesanger. På størrelse med Sangdrossel. Ligner en forvokset Rørsanger med kraftigt drosselagtigt næb med sort næbspids og bred, lys øjenbrynstribe til bag øjet. Strube og forbryst er svagt gråstribet. Ben og fødder er gråbrune.
Fuglen er tillidsfuld. Den bevæger sig klodset gennem rørskoven. Hannen kravler op ad rørene for at synge fra toppen med strittende pandefjer. Hovedets højeste punkt ligger da foran øjet.
I flugten er den langhalet og med rustbrun overgump og let afrundet hale. Selve flugten er lav, og fuglen kaster sig tungt ned mellem rørene.
Juvenil ligner adult, men har varmere rustbrun overside og mere gulbrun underside.
Stemme: Sangen er vidtlydende og grov - den minder i opbygning meget om Rørsangers, men er dybere, langsommere og med adskilte toner. Gennem sangens opbygning og toneleje kan det næsten anes, at der er tale om en større fugl end Rørsanger. Varsler med et rallende og truende, tørt krrrrrr.
:Arten er optaget på den danske rødliste som en sårbar art. Den indvandrede i slutningen af 1800-tallet og fik etableret en mindre bestand. Men fra 1960 gik det betydeligt tilbage, formentlig fordi Danmark ligger i et randområde for arten. Det er et åbent spørgsmål, om der stadig yngler Drosselrørsanger i Danmark. Den observeres med et årsgennemsnit på 15 individer, primært syngende hanner, hvilket imidlertid ikke er ensbetydende med ynglefugle. Arten ynglede med sikkerhed i Danmark med et enkelt ynglepar frem til 2007.
Fuglen er også sjælden i de øvrige nordiske lande, hvor den yngler. I Sverige gjorde man det første ynglefund i 1917 (bestanden er på ca. 500 par). Finland fik sit første ynglefund i 1930erne (her er bestanden på 100-200 par).
Hvornår ses den?
:Ankommer fra tropisk Afrika i maj-juni og trækker retur i august-september.
Tidsmæssig fordeling
af Drosselrørsanger baseret på Naturbasens observationer:
:Reden bygges af hunnen og placeres ophængt mellem kraftige tagrør i en højde, der varierer mellem 10 cm og 1 m. De 5 æg lægges ultimo maj/primo juni og udruges på 14 dage. Ungerne forlader reden 12 dage gamle og er flyvefærdige 4 dage senere.
Føde: Lever fortrinsvis af insekter, men æder også mindre krebsdyr og om efteråret tillige enkelte bær.
Levested
:Yngler i høje, tætte og helst vidtstrakte rørskove, ofte ved åbninger eller søbredder, sjældnere langs kanaler og diger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
