:Længde 10-12 cm. Ligner Løvsanger, men har rundere hoved, smallere næb og kortere vinger. Kendes lettest på sangen og de MØRKEBRUNE eller GRÅSORTE (sjældnere lysere brune) ben. Er mattere og mørkere end Løvsanger. Hos hjemlige ynglefugle (P.c.collybita) er oversiden grønbrun (nu og da med lidt grønnere overgump), undersiden gråhvid med varierende gule og beige indslag på strube og bryst, om efteråret tit med tydeligere beigebrune brystsider end Løvsanger. Ansigtet ret mørkt med svag, lys øjenbrynsstribe og tydeligere, lys øjenring. Næbbet er mørkt og tyndt.
Slår ofte med vinger og hale når den hopper rundt i vegetationen (ikke kendt hos Løvsanger).
*
Stemme: Kald et blødt, let opadgående ”heiT” med betoning på slutningen; varierer noget, og kan minde om Løvsangers, men er svagere end dennes. Sang et roligt og taktfast 2-3-tonet, tikkende ”silt sylt sylt sult silt silt sylt…” af lang, ofte 10-30 sek. varighed, i ”metronomrytme”. Om foråret tit indledt eller vekslende med dæmpede ligesom nervøse ”perre perre”.
Synger tidligere og senere på året end øvrige sangere.
Jizz: Livlig og tillidsfuld grønlig sanger, der synger et rytmisk, gentaget ”tjif-tjaf” (metronomrytme) – er en Gransanger.
:Flere racer forekommer. De mørkeste og bruneste findes i SV Europa. Trækgæster fra Skandinavien (CP.c.abietinus) har lidt mere grå- eller bruntonet overside. Østlige fugle er mere grålige, har ofte tydeligere lys øjenbrynsstribe og vingebånd (langt og svungent i modsætning til Lundsangers) samt overvejende sorte næb og ben. Den sibiriske race (P.c.tristis) mangler helt gult i dragten, men kan kun bestemmes med sikkerhed i hånden
Forveksling
:Løvsanger, Lundsanger.
Løvsanger har nogle gange lyse ben, hvilket Gransanger aldrig har.
Udbredelse
:Er i Danmark udbredt over hele landet. I Vest- og Nordjylland er der dog ofte længere mellem ynglepladserne.
Skønnet ynglebestand i Danmark er 240.000 par.
Hvornår ses den?
:Gransangeren er den tidligst ankommende af de små sangere. Den kan iagttages her i landet allerede sidst i marts.
Forårstræk ses i Danmark frem til ult. april/pr. maj. Efterårstrækket foregår i perioden ult. aug./med. nov. med max. ult. sept./med. okt.
Overvintrer omkring Middelhavet og delvis syd for Sahara, i V og S Europa stand- eller strejffugl. Meget sjælden vintergæst her i landet.
Tidsmæssig fordeling
af Gransanger baseret på Naturbasens observationer:
:Reden placeres enten på jorden, op til en halv meter oppe i en busk eller i nogle urter og er overdækket med indgang i siden. De normalt 6 æg lægges fra først i maj og udruges af hunnen på 13-15 dage. Ungerne forlader reden 12-15 dage gamle.
Lever helt overvejende af diverse insekter, men kan også æde bær, frugter og frø.
Levested
:Fuglens navn er lidt misvisende. Gransangeren er nemlig ikke specielt glad for granskov, men yngler i stort set alle skovtyper – nåle-, såvel som løv- og blandskov – samt mere fåtalligt i moser og haver. I skovene slår den sig gerne ned, hvor træerne er høje og står lidt spredt, så der er plads til yngre træer i bunden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
