:Længde 15½-18 cm. Ligner Gul Vipstjert, men er kraftigere med generelt længere hale og ben. Har i alle dragter grå overside, TO BREDE, HVIDE VINGEBÅND og hvidlig undergump.
Om foråret er hannen umiskendelig, med citrongult hoved, sort nakkebånd og grå ryg. (Kan dog forveksles med Gulhovedet Gul Vipstjert, der har gul undergump, grøntonet ryg og overgump samt smallere vingebånd. Mangler mørkt nakkebånd).
Hunnen har gult forparti, grålig ryg og isse samt bred øjenbrynsstribe, der fortsætter ned bag kinden. Kinden har lys midte.
Ungfugle i 1. vinterdragt om efteråret (SOM ER DEN HYPPIGSTE DRAGT DER SES I VESTEUROPA) ligner grå Gul Vipstjert, men har lys tøjle og bred, lys øjenbrynsstribe, der går over i lys halskrave. Har to brede, hvide vingebånd, HVID UNDERGUMP (aldrig gul) og grå flanker. Giver oftest et gråt og hvidt helhedsindtryk i retning af ung Hvid vipstjert, men har kraftigere hovedtegninger (mange har en varmt gulbeige farve på hoved og bryst – aldrig lysende gul som adult) og LYST BRYST med varierende mørk halslænke. Næbbet helt mørkt (undernæbbets basis lysere hos Gul Vipstjert). Stemmen afviger.
(Hvid Vipstjert ungfugl har sort brystbånd (fra august) og mørkere isse mod udviskede, lyse hovedtegninger, inkl. Lys halvmåne (svag mod lyse øredækfjer). Hale længere og kald anderledes.)
Stemme: Flugtkaldet er et karakteristisk, bestemt og skarpt ”srrip”; højere og mere langtrukket end hos Gul Vipstjert af racen ”feldegg” og andre østlige racer.
Trækfugl, overvintrer i Sydøstasien. Sjælden gæst i Vesteuropa. Opholdssted på træk som andre vipstjerter.
Flyver i dybere buer end Gul Vipstjert og er rundere med længere, påsat hale.
:Kan hybridisere med Gul Vipstjert (bl.a. kendt fra Sverige).
Forveksling
:Gul Vipstjert, Hvid Vipstjert. Gulhovedet Gul Vipstjert.
Udbredelse
:Tundraområder i den nordlige del af Rusland og Sydøstrusland, Kazakhstan og Iran.
Hvornår ses den?
:Sjælden gæst i Vesteuropa, men synes at ekspandere vestpå (bl.a. med enkelte ynglefugle i Sverige og Finland samt regelmæssig bestand i Østeuropa til Polen).
Tidsmæssig fordeling
af Citronvipstjert baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Yngler ved søbredder med græstuer og lavt pilekrat. Rede i huller i brinker, ved siden af en tue, under træstamme som læner sig ud fra bredden, blandt krat eller sten. Æglægning fra sent i maj. Ét kuld. Normalt 4-5 æg.
Levested
:Sumpet tundra, ved flodbredder og små vandhuller, opholder sig gerne i nærheden af vand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.