Hvidsisken (Acanthis flammea exilipes) regnes ikke som en selvstændig art, men som en underart af Gråsisken(Acanthis flammea).
Kendetegn
:Længde 12-14 cm. Ligner meget lille og stor gråsisken, men er lysere, og de røde farver er erstattet ef mere rosa nuancer. Overgumpen er stor og hvid og er ofte et godt kendetegn. Undergumpen - underhaledækfjerene er helt hvide, uden mindste mørkegrå skaftestriber. Nogle Hvidsisken kan dog have smalle, mørkegrå skaftestriber, men aldrig brede, trekantede sorte pletter som hos typiske Gråsiskener.
Flankestriberne når typisk kun ned midt på kroppen og strækker sig ikke ned til haleroden - som hos Gråsisken.
Hos ungfugle ses ofte et sart og svagt beige/cremegule anstrøg i ansigtet og ned på brystet, imod hvid underside. Ligeledes ses ofte let beige vingebånd hos ungfugle.
Hvidsisken har gerne et asiatisk udseende (øjnene virker skævt anbragt) og helt lige overnæb uden Gråsiskens let buede form. Næbbet er desuden lille, det er kun lige så højt som det er bredt.
:Overgumpen kan på yngre individer ligne gråsiskens. Hybridiserer med gråsisken.
Forveksling
:Kan forveksles med lille og stor gråsisken (se Kendetegn). Kan i flugten minde om tornirisk og bjergirisk.
Udbredelse
:Kan ved invasioner træffes i hele landet, på samme lokaliteter som Gråsisken - i birk- og ellebevoksninger, samt på strandoverdrev og lignende, hvor der pilles frø i visne urter.
Hvornår ses den?
:Uregelmæssig, sjælden vintergæst i Danmark - ses med et årsgennemsnit på 48 individer, primært i perioden november til marts. Ses oftest under invasioner ved fødemangel nordpå.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidsisken baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
