Figur 1. Her ses Ege-Voksskind med et frugtlegeme af den snyltende Gul Bævresvamp. Det er meget forskelligt, hvor meget man kan se af værten, som kan være mere eller mindre undertrykt af snylteren.
:Frugtlegemet sporedannende lag er gråt til brungråt, ofte med et violet eller rødligt skær. Det er glat til noget knudret og pudeformet, og fladt tiltrykt underlaget, men ret løst tilvokset substratet. Det sporedannende lag anløber ikke ved tryk.
Undersiden (bagsiden)er brunsort og ret ru. Kanterne af frugtlegemet kan være krøllet op, så det næsten ser ud som hatdannelser.
Svampen er nærmest lugtløs.
Frugtlegemet kan strække sig over flere dm2, er er ofte mindre.
:Ege-Voksskind er ret let at kende på voksestedet (hyppigst eg, men også bøg), den ret glatte brungrå sporedannende lag og den sortagtige underside samt det forhold, at frugtlegemet er let løsnes fra underlaget.
Udbredelse
:Meget almindelig på egnet substrat i hele landet.
Hvornår ses den?
:Året rundt, men mest iøjnefaldende november-marts.
Tidsmæssig fordeling
af Ege-Voksskind baseret på Naturbasens observationer:
:En barksvamp med glat til noget knudret sporedannende lag. Den vokser på noget omsatte døde grene og stammer af eg, også i ung egeskov. Døde grene og stammer invaderes af Ege-Voksskind, når der har været døde i typisk 3-4 år.
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4 Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.
Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
