:Kongen af kæmpejægere. Den er ganske enkelt stor, hunnens kropslængde (excl. ben) op til 15 mm, mens hannen er en smule mindre. Hunnen virker gråviolet, med en bred lys stribe på forkroppen. På bagkroppen har hun en central række af smalle lyse sildeben, som ikke når langt ud på siden. De forreste ben er centralt erstattet af to sorte pletter. Mellem for- og bagkrop har hun endvidere tydelige sorte tegninger. Hannen er betydeligt mere kontrastrigt farvet, forkroppens midterstribe er omkranset af sort, og på bagkroppen lægger man specielt mærke til to sorte pletter centralt. De lyse sildeben flyder nærmest sammen i en lys midterstribe, som til gengæld er omkranset af sort. Benene er lyst gråviolette med enkelte sorte striber. Det vigtigste kendetegn er den knaldsorte bug, der nærmest ser ud, som om den er smurt ind i fed råolie.
:Som sædvanligt kan det være lidt variation i farver og kontrast, men intet væsentligt. Dog skal det bemærkes, at unge eksemplarer har væsentlig mere spraglede tegninger, og bl.a. bagkroppen virker meget sildebens-agtig.
Forveksling
:Alene størrelsen og den sorte bug umuliggør forveksling med alle andre kæmpejægere end Alopecosa fabrilis. Denne kendes til gengæld let på de helt anderledes, langt mere kontrastrige sort-hvid-grå tegninger.
Udbredelse
:Arten er udbredt, men fåtallig i store, lysåbne skove i Midt- og Østjylland. Der er enkelte fund fra Nordsjælland, men eftersom artens unger spredes ved flyvende sommer, vil den i princippet kunne dukke op overalt.
Hvornår ses den?
:Stor kæmpejæger træffes i vinterhalvåret, fra september og langt hen på foråret. På sydvendte skrænter kan man møde den hele perioden igennem, men ellers er september-oktober normalt de bedste måneder.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Kæmpejæger baseret på Naturbasens observationer:
:I modsætning til de mindre Pardosa-arter render hunnen ikke rundt med sin ægsæk, men derimod graver hun en retræte i jorden, hvor hun bevogter ægsækken. Når ungerne er klækket, løber hun nogle gange rundt med dem på ryggen, ind til de er tilstrækkeligt store og forlader ”the mother ship”.
Levested
:Stor kæmpejæger er en fåtallig art, som primært er knyttet til lysåbne skove på morbund, gerne med bevoksning af mosser, blåbær og den slags. Den er noget lokalt udbredt og må anses for at være en god indikator for naturkvalitet, idet den især findes i områder med lang driftsmæssig kontinuitet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
