Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Dorte Jordand
    Foto: Dorte Jordand

 Figur

Atlas

: Hvidmelet Gåsefod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil meterhøj eller højere fra grunden eller midten stærkt grenet plante. Stænglen er ofte grågrønt til rødligt stribet, og bladhæfterne er ofte rødlige. De typiske nedre blade har uregelmæssig kileformet basis og er groft takkede, men takkerne er ofte ikke helt spidse, ofte lidt butte. De øvre støtteblade i blomsterstanden er smalle og næsten altid uden takker.

Blosterfligene, der omgiver frugten, er spidse og afrundede til svagt til kraftigt kølede, køl udgår da fra midten af blosterbladet. Frugten er en lille nød, som omgives af blosteret. Den øvre del af blomsterstanden samt blosterbladene er i reglen melede.

Frugten er fladtrykt fra oven og med skarpe kanter langs typisk 1/3-2/3 af omkredsen.

Blomsterne sidder i klynger, som i reglen er mere eller mindre indbyrdes sammenflydende; solitære blomster forekommer af og til.

Hvidmelet Gåsefod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Rene Sørensen

Variation

: Variationen er meget stor. Blomsterstanden kan ligne Grøn Gåsefods blomsterstand med tydeligt adskilte blomsterklynger. Begge arter kan have helrandede blade.

Forveksling

: Hvidmelet Gåsefod kan kendes fra de fleste andre arter i slægten på bladformen og den melede blomsterstand samt manglen på krydret/aromatisk lugt. Kun i forhold til Grøn Gåsefod er adskillelsen vanskelig. Hvidmelet Gåsefod har ret tykke blade og sej stængel, mens Grøn Gåsefod har ret tynde blade og blød stængel. Adskillelsen af de 2 arter er beskrevet mere detaljeret under artsbeskrivelsen af Grøn Gåsefod.

Den eneste helt pålidelige adskillelseskarakter mellem de 2 arter er de modne frugter: Frugten med skarp kant langs den smalle bredde langs i hvert fald noget af omkredsen, typisk 1/3-2/3: Hvidmelet Gåsefod.

Frugten helt uden skarp kant langs den smalle bredde: Grøn Gåsefod.

Man skal tage noget af blomsterstanden i håndfladen og nulre den kraftigt med et par fingre for at få fjernet blosterbladene omkring frøene. Så tager man et par frø på f.eks. spidsen af en fugtet finger. Herefter kan man se karakteren skarp kant/rund kant på frøet i profil i en kraftig lup, gerne 20 x.

Udbredelse

: Yderst almindelig på urolig bund på næringsrig jord landet over.
Hvidmelet Gåsefod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hvidmelet Gåsefod blomstrer juni-september.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidmelet Gåsefod baseret på Naturbasens observationer:
Hvidmelet Gåsefod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvidmelet Gåsefod - månedlig fordeling

Biologi

: En-årig urt med vindbestøvning. Frøene spredes med vinden, med trafik og markredskaber etc. De er let klæbrige som fugtige, hvilket øger deres muligheder for at hænge ved dyrepelse, køretøjer, tøj m.v. Hvidmelet Gåseurts frø kan bevare spiringsevnen i mange år. De indgår i frøpuljen i jorden i mange markjorder, på ruderater, i haver etc. Man har set frøene spire frem efter blotlægning af middelalder-bebyggelser, hvor frøene altså har ligget i dvale i flere hundrede år.

De latinske slægtsnavn Chenopodium kommer af græsk khén = gås og pdion = lille fod.

Det danske slægtsnavn er omtrent tilsvarende det latinske. Artsnavnet album betyder hvid og hentyder til plantens hvidmelede udseende.

Levested

: På agerjord, i haver, på ruderater o.l., hvor bunden er urolig og forstyrret, så der bliver gode spiringsmuligheder for en-årige.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion)

De senest indberettede arter i Naturbasen: