:En indtil meterhøj eller højere fra grunden eller midten stærkt grenet plante. Stænglen er ofte grågrønt til rødligt stribet, og bladhæfterne er ofte rødlige. De typiske nedre blade har uregelmæssig kileformet basis og er groft takkede, men takkerne er ofte ikke helt spidse, ofte lidt butte. De øvre støtteblade i blomsterstanden er smalle og næsten altid uden takker.
Blosterfligene, der omgiver frugten, er spidse og afrundede til svagt til kraftigt kølede, køl udgår da fra midten af blosterbladet. Frugten er en lille nød, som omgives af blosteret. Den øvre del af blomsterstanden samt blosterbladene er i reglen melede.
Frugten er fladtrykt fra oven og med skarpe kanter langs typisk 1/3-2/3 af omkredsen.
Blomsterne sidder i klynger, som i reglen er mere eller mindre indbyrdes sammenflydende; solitære blomster forekommer af og til.
:Variationen er meget stor. Blomsterstanden kan ligne Grøn Gåsefods blomsterstand med tydeligt adskilte blomsterklynger. Begge arter kan have helrandede blade.
Forveksling
:Hvidmelet Gåsefod kan kendes fra de fleste andre arter i slægten på bladformen og den melede blomsterstand samt manglen på krydret/aromatisk lugt. Kun i forhold til Grøn Gåsefod er adskillelsen vanskelig. Hvidmelet Gåsefod har ret tykke blade og sej stængel, mens Grøn Gåsefod har ret tynde blade og blød stængel. Adskillelsen af de 2 arter er beskrevet mere detaljeret under artsbeskrivelsen af Grøn Gåsefod.
Den eneste helt pålidelige adskillelseskarakter mellem de 2 arter er de modne frugter: Frugten med skarp kant langs den smalle bredde langs i hvert fald noget af omkredsen, typisk 1/3-2/3: Hvidmelet Gåsefod.
Frugten helt uden skarp kant langs den smalle bredde: Grøn Gåsefod.
Man skal tage noget af blomsterstanden i håndfladen og nulre den kraftigt med et par fingre for at få fjernet blosterbladene omkring frøene. Så tager man et par frø på f.eks. spidsen af en fugtet finger. Herefter kan man se karakteren skarp kant/rund kant på frøet i profil i en kraftig lup, gerne 20 x.
Udbredelse
:Yderst almindelig på urolig bund på næringsrig jord landet over.
Hvornår ses den?
:Hvidmelet Gåsefod blomstrer juni-september.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidmelet Gåsefod baseret på Naturbasens observationer:
:En-årig urt med vindbestøvning. Frøene spredes med vinden, med trafik og markredskaber etc. De er let klæbrige som fugtige, hvilket øger deres muligheder for at hænge ved dyrepelse, køretøjer, tøj m.v. Hvidmelet Gåseurts frø kan bevare spiringsevnen i mange år. De indgår i frøpuljen i jorden i mange markjorder, på ruderater, i haver etc. Man har set frøene spire frem efter blotlægning af middelalder-bebyggelser, hvor frøene altså har ligget i dvale i flere hundrede år.
De latinske slægtsnavn Chenopodium kommer af græsk khén = gås og pdion = lille fod.
Det danske slægtsnavn er omtrent tilsvarende det latinske. Artsnavnet album betyder hvid og hentyder til plantens hvidmelede udseende.
Levested
:På agerjord, i haver, på ruderater o.l., hvor bunden er urolig og forstyrret, så der bliver gode spiringsmuligheder for en-årige.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
