:Kær-Svinemælk bliver indtil 3 meter høj og er en af vore største oprindelige urteagtige planter. Stænglen hul, grenet foroven og ugrenet forneden. Kurvene har lysegule blomster og er 3-4 cm brede; de er samlet i en ret rigtblomstret top. Kurvsvøbblade og kurvstilke er tæt kirtelhårede; ellers er planten glat. Bladene er lancetformede og i alt fald de mellemste stængelblade er dybt fjerfligede og med stort spidst endeafsnit og smalle flige med parallelle sider.
Frugten har en hårformet fnok og er 3-4 mm lang og med 6-10 ribber samt utydelige tværrynker.
:Det er ret stor variation i plantens højde og frodighed. Den kan sjældent blive mindst 3,5 meter høj.
Forveksling
:Kær-Svinemælk er en ret karakteristisk art. Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er med Ager-Svinemælk, som kan vokse samme steder som Kær-Svinemælk og undertiden blive indtil 1,5 meter høj. Ager-Svinemælk har også fjerfligede blade, men fligene på de mellemste stængelblade er forholdsvis meget bredere og kortere end hos Kær-Svinemælk og uden parallelle sider.
Nøgle til Svinemælk (Sonchus):
1a. Plante 1-årig og helt glat, glatte kurvsvøbblade og kurvstilke: til 2.
1b. Plante flerårig, med kirtelhårede kurvsvøbblade og kurvstilke: til 3.
2a Mellemste stængelblade hele, men grovtakkede, bladspidser og bladtænder hårde, tornagtige, noget stikkende; frugt vinget. Bladører ved stænglen afrundede: Ru Svinemælk.
2b: Mellemste stængelblade fjersnitdelte, grovtakkede, bladspidser ikke stikkende, frugt ikke vinget. Bladører ved stænglen spidse: Almindelig Svinemælk.
3a. Mellemste stængelblade fjersnitdelte med lange, smalle flige med parallelle sider: Kær-Svinemælk.
3b. Mellemste stængelblade fjersnitdelte med ret korte, brede flige, som ikke har parallelle sider: Ager-Svinemælk.
(der findes en form af Ager-Svinemælk: Glat Svinemælk (Sonchus arvensis var. Glabrescens), som er flerårig som hovedarten, men mangler kirtelhår. Den findes i Danmark, men udbredelsen er ikke særlig godt dokumenteret).
Udbredelse
:Kær-Svinemælk er temmelig almindelig ved kyster på Øerne, i Øst- og Sydøstjylland; ellers er den sjælden eller manglende. Den er sjælden eller fraværende i indlandet. Den er nær sin nordgrænse i Danmark og forekommer kun få steder i Skåne og Halland og sydligste Norge.
Hvornår ses den?
:Kær-Svinemælk blomstrer juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Kær-Svinemælk baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt, der ofte er bestanddannende. Frøene har flyveanordninger (hårformede fnok) og spredes med vinden. Den er formentlig saltelskende (halofil), men kan også sjældent findes i indlandet, hvor der er højt elektrolytindhold.
Det latinske artsnavn "palustris" betyder "voksende i kær", d.v.s. på fugtige steder. Latin: palus = kær. Slægtsnavnet "Sonchus" er efter græsk "songkhos" - navnet på en tidselagtig plante.
"Svinemælk" på dansk hentyder til, at planterne ædes villigt af svin samt til rigdommen på hvid mælkesaft (efter Danmarks Vilde Planter).
Levested
:Det typiske voksested er næringsrige strandrørsumpe, men den kan også stå mere tørt på strandenge, strandvolde etc. blot der ikke er for vindeksponeret. Den kan - omend ret sjældent - tillige træffes i næringsrige moser i indlandet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
