:Indtil 35 cm. høj og gaffelgrenet flere gange fra 2/3-3/4 oppe ad stænglen.
Blomsterne sidder i små kvaste for enden af grenene. Kronen er rosa-hvidlig og ca. 2 mm. bred.
Stængelbladene er modsatte og smalt lancetformede og rosetbladene er spatelformede, ret små og tidligt visnende.
Blomsten har 3 støvblade og 3 støvfang og frugten er principielt 3-rummet med 2 sterile rum et med et frø, men de 2 sterile rum er reduceret til ribber.
Der er en tydelig skrå, tandet bægerrest, der har givet arten sit navn.
Stænglen er uregelmæssigt kantet, ikke tydeligt firkantet som hos Tandfri Vårsalat.
:Gaffelgreningen er variabel, men i reglen starten først omkring 2/3 oppe af stænglen.
Forveksling
:Tandbægret Vårsalat ligner Tandfri Vårsalat ganske meget. Men Tandfri Vårsalat har lyseblå krone og dens stængel er gaffelgrenet ca. fra midten. Tandfri Vårsalat har meget større og bredere stængelblade og meget større, mere vedvarende rosetblade.
Opblæst Vårsalat har øvre stængelblade, der er tandede ved basis og oppustet kugleformet til ægformet frugt, hvor de 2 sterile rum er større end de frøbærende fertile.
Udbredelse
:Tandbægret Vårsalat findes hist og her til temmeligt almindeligt på Øerne, i Østjylland og på Bornholm - og er ellers sjælden. - Den er temmelig lunefuld i sin optræden og kan dukke op et sted i forbindelse med f.eks.vejarbejder, holde sig der et par år, og så forsvinde.
Hvornår ses den?
:Tandbægret Vårsalat blomstrer juni-juli, som regel ca. 1 måned senere end den vinteranuelle Tandfri Vårsalat.
Tidsmæssig fordeling
af Tandbægret Vårsalat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En enårig urt, der er sommerannuel, d.v.s., den spirer frem om foråret og visner hurtigt væk efter frugtmodning.. Blomsterne bestøves småinsekter.
Det videnskabelige slægtsnavn "Valerianella" betyder "Lille Baldrian" og artsnavnet "dentata" betyder "tandet" og hentyder til den tydelige bægerrest, som næsten mangler hos den ret lignende Tandfri Vårsalat.
Det danske slægs- og artsnavn er selvforklarende. Det skal nævnes, at Tandbægret og Tandfri Vårsalat har været dyrket til salat.
Levested
:Voksestedet er til dels overlappende med Tandfri Vårsalats: let, næringsrig bund og agerjord. Den kan også mere tilfældigt findes i græsrabatter, ved vejkanter og på ruderater.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.