:Den bliver indtil 1 meter høj og har korte, oftest parvise sidegrene.
Blomsterne er ret store, med gulgrøn 8-10 mm. lang krone, som er næsten regelmæssige: bægeret er 5-fliget og ca. 5 mm. langt, glat og med regelmæssige lige flige.
Stængel og bladundersider er blødt kirtelhårede, og planten har den samme karakteristiske ramt-krydrede lugt som andre arter i slægten har (især Knoldet
Brunrod, og i mindre grad Vand-Brunrod).
Bladene sidder parvis, er dybt dobbelt savtakkede, ægformede med hjerteformet grund og tilspidsede.
:Vår-Brunrod er en ret karakteristisk art, som i alt fald i blomst ikke bør kunne forveksles med andre danske planter.
Knoldet Brunrod og Vand-Brunrod har violetbrun krone; begge har ikke nær så dybt savtakkede blade og er højst kirtelhårede i blomsterstanden. Vand-Brunrod har vinget stængel.
Udbredelse
:Vår-Brunrod er sjælden, hyppigst på Lolland-Falster, Syd- og Midtsjælland og på Fyn. - Det kan dog være vanskeligt at skelne mellem gamle kulturlevn (typisk ved kirkegårdsdiger, gamle klosterhaver m.v.) og så nyere indplantninger, som givetvis også har fundet - og finder - sted. Men planten kan næppe frøsprede sig i Danmark. Den kan næppe heller sprede sig vegetativt i væsentligt omfang.
Hvornår ses den?
:Vår-Brunrod blomstrer maj-juni og er let at kende senere på vækstsæsonen på de dybt dobbelttandede blade, den kirtelhårede stængel og brunrodslugten.
Tidsmæssig fordeling
af Vår-Brunrod baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig staude med insektbestøvning og vindspredning af frøene.
Det videnskabelige slægtsnavn "Scróphularia" kommer af "scróphulae", der på antikkens latin betegnede kirtelsyge hos svin ("scrópha"="so") og senere hos mennesker kom til at betegne "tuberkuløse halskirtler". Knoldet Brunrod og Vår-Brunrod har været brugt til at fremstille medicin mod kirtelsvulster. Man tænkte i "signaturlæren", hvor man mente, at Vorherre havde givet et vink om plantens medicinske anvendelse: Knoldet Brunrods knoldformet opsvulmede jordstængler blev sammenlignet med svulster.
Knoldet Brunrod, Vår-Brunrod og de andre arter i slægten er giftige og indeholder et glykosid, der minder noget om Digitalis-glykosider, så den har sikkert haft en eller anden medicinsk virkning.
Det latinske artsnavne "vernalis" kommer af latin "ver"=vår og betyder "hørende våren til" - og sigter til, at planten blomstrer ret tidligt i vækstsæsonen.
Det danske slægtsnavn "Brunrod" er en oversættelse af det tyske "Braunwurtz"="Brunurt", som sigter til den brunlige blomsterfarve hos Knoldet Brunrod (og Vand-Brunrod).
Vår-Brunrod er en gammel læge- og klosterplante.
Levested
:Vår-Brunrod er et sjældent kulturlevn - og evt. også kulturflygtning - fra tidligere dyrkning ved klostre, apotekers urtehaver, ved kirkegårdsdiger etc. Den spreder sig næppe aktivt i den danske natur, men kan holde sig i lang tid,hvor den har vundet fodfæste.
Trusler
:Rydning og ulovlig herbicidsprøjtning af kirkegårdsdiger m.v.
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)
Danmarks Vilde Plante, Skytte-Christiansen, Branner og Borch 1958 ff. (værket har ikke Vår-Brunrod med, men indeholder gode forklaringer af plantenavnes betydning, fysiologi, medicinsk anvendelse o.s.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
