:Cikorie er en 30-100 cm. høj urt med iøjnefaldende lyseblå blomster.
Stænglen er opret, kantet og hul, foroven grenet. Stængelbladene er lancetformede, fåtandede, med hjerteformet stængelomfattende basis, på oversiden glatte. Nedre blade omvendt lancetformede, fjersnitdelte eller tandede, på undersiden stivhårede på strengene.
Kurvene er 3-5 cm. brede, med tungeformede, kønne lyseblå blomster. De ydre kurvblade er kirtelhårede. Frugten er 2-3 mm, kantet, uden fnok, men med enkelte små skæl. Blomsterkurvene åbnes fra tidlig morgen og følger solens gang. Den enkelte kurv visner hurtigt.
:Der kan ses eksemplarer med hvide og lyserøde blomster.
Forveksling
:Cikorie bør ikke kunne forveksles med andre arter. Dog kan den overfladisk ligne Kæmpe-turt (Cicerbita macrophylla); men denne er en højere og kraftigere plante, som har hjerteforemede endeafsnit på bladene. Ligeledes kan blomsten på Cikorie muligvis forveksles med blomsten på Strand-salat, dog er farven ikke så klar blå på den, men mere lilla.
Udbredelse
:Almindelig på Bornholm, Øerne, Sønderjylland og Østjylland. Ret sjælden i Nord- og Vestjylland.
Bestøvningen foregår ved hjælp af bier, fluer og sommerfugle, men selvbestøvning kan også forekomme. Frugten spredes med vinden, men Cikorie kan også formere vegetativt, da en stump af roden kan danne knopper, som udvikler sig til overjordiske skud.
Cikorie har fra gammel tid været anvendt som lægeplante. På grund af rodens indhold af inulin forskes der fortsat i planten nu til dags.
Roden har mindst siden 1700-tallet været brugt som kaffe-surrogat eller kaffe-tilsætning. Bladene til salat. Også anvendt som foderplante.
Levested
:Vokser på soleksponeret, tør, porøs, næringsrig bund. Vejkanter, grøfter, brakmarker, græsplæner, lossepladser og ruderater.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
