:Koralrod er uden bladgrønt og klorofyl og der findes kun en stærkt reduceret bladskede. Af orkideer (næsten) uden bladgrønt og klorofyl findes i Danmark tillige Knælæbe og Rederod. Koralrod har normalt 4-10 meget små blomster. Læben er kun ca. 5 mm lang.
:Af danske orkideer næsten uden bladgrønt har vi Rederod og Knælæbe. Rederod er en større plante, og blomsternes underlæbe er tydeligt tokløvet. Knælæbe har 1-3 (-4) ret store blomster med underlæben øverst og pegende opad.
Udbredelse
:Koralrod er meget sjælden i Danmark. I den danske rødliste er den vurderet til at være sårbar (VU).
:Koralrod har ingen egentlige rødder, men kun en forgrenet jordstængel, og får sin næring fra sine mykorrhizasvampe.
Der kan gå år mellem blomstringer, hvor planten så lever underjordisk og ernæres af sine mykorrhizasvampe.
Dens svampepartnere er arter fra familien Thelephoraceae, som også danner mykorrhiza med pil og birk, og Rederod får en del af sin næring fra de karplanter, mykorrhizasvampen er forbundet med via sin mykorrhiza, altså et indirekte snylteforhold af samme type som hos Snylterod. Det kaldes epiparasitisme.
Frugtsætningen er sædvanligvis rigelig og finder ofte sted efter selvbestøvning.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.