Sump-Hullæbe er næsten altid bestanddannende p.g.a. den krybende, grenede jordstængel.
Stænglen er med violette, hindeagtige blade ved basis og håret-kirtelhåret i toppen.
Der er 4-8 lancetformede spidse stængelblade, som er 6-12 cm lange.
Klasen som regel ensidig og let nikkende, med 4-15 udstående eller lidt nikkende blomster.
Blomsterne er ret store og iøjnefaldende. De er 20-25 mm brede. Læben er 10-12 mm lang, hvid med røde og gule tegninger. Den skal i sjældne tilfælde kunne optræde med mørkerøde eller hvidgule blomster.
:Sump-Hullæbe i blomst kan næppe forveksles med andre danske planter.
Efter afblomstringen kan den genkendes på den ret stærkt kirtelhårede øvre del af stænglen.
Udbredelse
:Den er temmelig sjælden i Østdanmark og Nordjylland, ellers sparsom. P.g.a. gødskning og tilgroning af enge og moser er den i tilbagegang.
På Sjælland findes således meget store bestande i Hedeland (grusgrav med underlag af danienkalk)
Den kan også indfinde sig i kalkpåvirkede lavninger ved kysten, således i store bestande i det sydligste af Køgebugt Strandpark syd for Hundige Havn.
Hvornår ses den?
:Blomstrer ultimo juni-primo august.
Tidsmæssig fordeling
af Sump-Hullæbe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den sædvanlige orkidébiologi med mykorrhizaafhængighed etc. Se omtalen under Maj-Gøgeurt m.v.
Den har en effektiv vegetativ formering ved hjælp af den grenede jordstængel. Ofte står den i store bestande, hvor kun en mindre del af skuddene er blomsterbærende.
Levested
:Lysåbent, fugtigt-sumpet, kalkpræget terræn, gerne ugødskede, græssede enge. Den kan optræde som pionerplante i f.eks. grusgrave med kalkholdigt grus, så længe de ikke er for tilgroede.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
