Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

Atlas

: Trævlekrone overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten har forgrenet jordstængel, hvorfra der udgår rosetter af lancetformede til tungeformede grundblade og indtil ca. 1/2 meter høje, ru og furede stængler, der bærer smalt lancetformede, parvis stillede blade og en ret fåblomstret og åben, kvastformet stand af store, lyserøde til bordeaux-farvede blomster. Kronbladene er 10-20 mm lange og dybt 4-kløvede med uens store flige.

Kapslen er indtil 13 mm lang

Trævlekrone
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Line Moody

Forveksling

: Trævlekrone er en let kendelig og karakteristisk plante, når den er i blomst og har de dybt 4-fligede kronblade.

Vegetativt kan den ligne Klinte og Tjærenellike. Begge disse arter vokser dog næsten altid tørt, hvor Trævlekrone vokser langt mere fugtigt.

Tjærenellike kendes vegetativt fra Trævlekrone på de klæbrige partier på stænglen under bladparrene.

Klinte har tydeligt hårede blade, Trævlekrone har helt eller næsten glatte.

Udbredelse

: Den er aftaget ret stærkt i hyppighed p.g.a. tilgroning eller opdyrkning af voksestederne, men må stadig betegnes som temmelig almindelig i det meste af landet.
Trævlekrone - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer medio juni- ultimo juli, men enkelte blomstrende planter (evt. 2. blomstring) kan ses hen i september.

Tidsmæssig fordeling

af Trævlekrone baseret på Naturbasens observationer:
Trævlekrone - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Trævlekrone - månedlig fordeling

Biologi

: Trævlekrone er en flerårig urt, hvis blomster bestøves af insekter, og hvis frø spredes især ved vindslyngspredning.

Slægtsnavnet Lychnis er et gammelt græsk navn på en beslægtet rødblomstret plante og er afledt af Lkhnos = "lygte".

Artsnavnet flos-cuculi betyder gøgens blomst, "gøgeblomst". Det kan hentyde til, at den blomstrer, når gøgen begynder at kukke (det er ikke helt rigtigt under danske forhold) og ofte bærer "gøgespyt", der er skumlignende afsondringer af en lille cikadenymfe.

Levested

: Trævlekrone vokser på fugtige enge og i ikke for tilgroede moser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2



Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: