Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kristian  Graubæk
    Foto: Kristian Graubæk
  • Fotograf: Michael  Winther
    Foto: Michael Winther
  • Fotograf: Peer Kammer Hansen
    Foto: Peer Kammer Hansen

Kendetegn

: Hunnen 8-15 mm, hannen op til 20 mm. Forkrop og ben rødbrune, kroppen næsten glat. Bagkroppen er beklædt med gråsort, tæt pels af vandskyende og dermed luftbindende hår. Store hanner kan ikke vedligeholde pelsen på ryggen, og har derfor en våd plet, hvor de ikke kan nå. Den er den eneste vandlevende edderkop, og et sikker kendetegn er, at den aktivt søger ned i vandet, hvis man lægger den på overfladen. Andre arter skal kravle ned ad strå og andet, men vandedderkopper dykker selv.
Vandedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Krone

Forveksling

: Kan ikke forveksles med andre danske arter.

Udbredelse

: Sporadisk spredt, men er sjælden på Fyn og mindre øer.
Vandedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Vandedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Vandedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vandedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Om dagen holder den til i en luftfyldt, halvkugleformet "dykkerklokke", mellem vandplanter nær overfladen. Om natten går den på jagt på bunden. Lever mest af af vandbænkebidere og insektlarver, og kan bide så det mærkes, selv på mennesker. Hunnen udvider "dykkerklokken" øverst oppe, og laver et ynglekammer. Kan blive flere år og overvintrer i et tomt sneglehus som den fylder med luft og forsegler. Af og til ses sneglehusene frosset fast i is, eller flydende på vandoverfladen.

Levested

: Findes sporadisk i planterige damme og moser. Den svømmer dårligt, og kræver derfor en tæt undervandsvegetation og formentlig også en høj iltspænding i vandet, så den ikke så tit skal hente ny luft til klokken. Det er ikke beskrevet, at den laver flyvende sommer, og dens spredningspotentiale er derfor sandsynligvis dårligt over land. Den er sjælden i næringsrige egne med lerjord, hvor vandhullerne ofte er eller har været blottet for vegetation på grund af eutrofiering, men den er meget almindelig, nærmest en selvfølge, i brunvandede søer med tørvemos.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
"Små dyr i sø og å" af Lars Henrik Olsen, Gyldendal, 2005, 3. udgave, 1. oplag

De senest indberettede arter i Naturbasen: