:De blomstrende forårsskud bliver indtil 50 cm. høje og har indtil 40 kurve i en tætblomstret, skærmagtig stand.
Blomsterne har bleggrønne kurvblade og hvide blomster.
Forårsskuddene er beklædt med ca. 5 cm. lange bleggrønne, lancetformede blade.
Rosetbladene (sommerbladene) er 15-25 cm, nyreformede og med ører ved grunden; der er hvidfiltede på undersiden. De har uregelmæssige spidser og takker af forskellig længde.
:Rød Hestehov har rødlige blomster og langt smallere og blegere stængelblade.
Japansk Hestehov, som er den anden art i slægten, der ligner mest, har lyst grøngule blomster med et hvidligt skær, og meget kraftigere indtil 15 cm. lange, tungeformede stængelblade; den har moderat hårede bladundersider med korte tænder (takker) af samme længde.
Udbredelse
:Hjemmehørende art.
Hvid Hestehov er temmelig sjælden i Danmark, hyppigst i Østjylland.
Hvornår ses den?
:Hvid Hestehov blomstrer marts-april.
Tidsmæssig fordeling
af Hvid Hestehov baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den er tvebo (med særskilte han- og hunplanter) som de andre arter i slægten, og blomsterne bestøves af honningsøgende insekter.
Den har vegetativ formering med sin krybende jordstængel.
Etymologi
Se Rød Hestehov. Albus er hvid.
Levested
:Lidt fugtig, skygget og næringsrig lerbund langs vandløb og i og uden for skov.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.