Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Anders Troels-Smith
    Foto: Anders Troels-Smith

Atlas

: Husbuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Den voksne husbuk er brunlig til sort i farven, men pga. en tæt hvidlig behåring kan den fremstå grå. Skjoldet (pronotum), der sidder bag ved hovedet, er delt af en blank midterstribe med en hårløs glinsende knude på hver side. Husbukken er tæt punkteret over hele kroppen og på hver dækvinge (elytra) findes to gulhvide pletter. Det tredje antenneled er altid længere end den samlede længde af det fjerde og femte antenneled.

Variation

: Der kan være stor variation mellem individer. F.eks. kan pletterne på dækvingerne forsvinde, mens farven på både antenner og ben kan være rødlig på små individer, derudover kan længden af en fuldvoksen husbuk variere mellem 20-30 mm.

Forveksling

: Husbukken burde ikke kunne forveksles med andre arter, primært pga. den karakteristiske længde på det tredje antenneled og de to glinsende snuder på skjoldet (pronotum).

Udbredelse

: Husbukken er oprindeligt fra Europa, men pga. tømmereksport har arten nu en bred udbredelse og findes bl.a. i Amerika, Asien og Afrika. I Danmark er husbukken observeret få steder- omkring Århus, på Samsø og fire steder på Sjælland.
Husbuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Europa kommer de voksne husbukke frem fra april til september og i Danmark ses størstedelen midt på sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Husbuk baseret på Naturbasens observationer:
Husbuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Husbuk - månedlig fordeling

Biologi

: I sprækkerne i tørt dødt træ (ved) lægger den voksne husbuk hun sine æg i små grupper. Efter ca. 9 dage klækkes æggene til larver, som spiser af den yderste del af træet (splintveddet). Larven forpuppes indeni træet og udvikles til den voksne husbuk. Den voksne husbuk bevæger sig ud af træet og lever kun 10-15 dage. Hannen tiltrækker hunnerne med et kønsferomon og hun vælger et passende sted at lægge æggene. Hun går efter lugten af bark og undgår lugten af afføring fra husbukkelarver, så hun ikke lægger sine æg i et træ, som allerede huser mange larver. Længden af livscyklen varierer meget, men varer oftest mellem 1-11 år. En livscyklus på 17 år er også observeret. Denne store variation skyldes forskelle i temperatur, træets fugtighed og kvaliteten af føden. Larvens livscyklus er kortest ved en temperatur mellem 20-30 ̊C fordi vækstraten er højest her. Husbukken anses for at være et skadedyr, fordi larven kan volde stor skade på det træ, hvori den lever og da dette oftest er i bygninger, kan det have store økonomiske konsekvenser- For lettere at kunne nedbryde træet, lever andre vedspisende insekter ofte i symbiose med mikroorganismer, men her skiller husbukken sig ud. Husbukkelarven danner nemlig selv det enzym (cellulase), som bruges i nedbrydningen, og derved har den ikke brug for mikroorganismerne. Husbukkelarven kan dog kun optage ca. 20% af det ved den spiser, de resterende 80% udskilles igen via. afføringen.

Levested

: Arten findes hovedsageligt, hvor der er optimale betingelser for dens larve, fordi den voksne husbuk kun lever i kort tid. Larven findes i dødt ved, hovedsageligt i bløde træsorter, mest nåletræer. Derudover findes larven oftest i bygnings- og særligt i tagkonstruktioner.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Cannon, K. F., & Robinson, W. H. (1987). Wood consumption growth and respiration of old house borer larvae Hylotrupes bajulus Coleoptera: Cerambycidae, 20(4), 311–319.

Chiappini, E., Molinari, P., Busconi, M., Callegari, M., Fogher, C., & Bani, P. (2010). Hylotrupes bajulus ( L .) ( Col ., Cerambycidae ): nutrition and attacked material. 10th International Working Conference on Stored Product Protection, (May), 97–103. doi.org...jka.2010.425.241

Hanks, L. M. (1999). Influence of the Larval Host Plant on Reproductive Strategies of Cerambycid Beetles. Annual Review of Entomology, 44(1), 483–505. doi.org...annurev.ento.44.1.483

Höll, W., Frommberger, M., & Straßl, C. (2002). Soluble carbohydrates in the nutrition of house longhorn beetle larvae, Hylotrupes bajulus (L.) (Col., Cerambycidae): From living sapwood to faeces. Journal of Applied Entomology, 126(9), 463–469. doi.org...j.1439-0418.2002.00696.x

Howick, C. D. (1972). The European House Borer Hylotrupes bajulus (L.) in Australia Research Requirements and Establishment of Laboratory Cultures. Zeitschrift Für Angewandte Entomologie, 72(1–4), 141–148. doi.org...j.1439-0418.1972.tb02229.x

Jensen-Haarup, A. ., & Henriksen, K. (1914). Biller III. Træbukke, Danmarks Fauna (16th ed.). G. E. C. Gads forlag - København.

Online kilde 1: www.ukbeetles.co.uk/hylotrupes-bajulus. Set d.27-7-2020.
Online kilde 2: eol.org/pages/354761/articles. Set d.27-7-2020.
Online kilde 3: www.naturbasen.dk...lille-blomsterbuk. Set d.10-8-2020
Online kilde 4: www.fhi.no.... Set d.27-7-2020.
Online kilde 5: www.agric.wa.gov.au...about-european-house-borer. Set d.27-7-2020.
Online kilde 6: eol.org/pages/354761/articles. Set d.27-7-2020.
Online kilde 7: www.pestium.dk/dpil/husbuk/. Set d.10-8-2020

Berry, R. W (1972). A Rearing procedure for the house longhorn beetle Hylotrupes bajulus L. Trends in the Sciences, 8(4), 141–144. doi.org/10.5363/tits.2.3_74

White, M. G. (1954). The house longhorn beetle Hylotrupes bajulus L. (Col. cerambycidae) in great Britain. Forestry, 27(1), 31–40. doi.org...27.1.31

De senest indberettede arter i Naturbasen: