:Længde: 13-21 mm. En karakteristisk art med de to gule tværbånd på dækvingerne, og den blanke overside med spredt og fin behåring.
Kroppen er overvejende sort med metalskær. Følehornene og benene er brunrøde, lårene og skinnebenene er mørkere mod spidsen. Pronotum har en kraftig og spids sideknude på hver side. Dækvingernes to skrå gule tværbånd er placeret hhv. foran og bag ved midten. Dækvingernes spidsparti og siderandene er rødlige. Ofte er det røde sideparti ved midten udvidet til et tværbånd mellem de to gule tværbånd.
Følehornene er hos hannen ca så lange som dækvingerne, hos hunnen lidt kortere.
:De gule tværbånd på dækvingerne varierer i form. Oftest er dækvingernes rødlige farve begrænset til siderandene, men den kan også næsten omslutte de gule tværbånd.
Forveksling
:De gule tværbånd på dækvingerne og den blanke krop med kun fin behåring, gør at den ikke kan forveksles med andre danske arter.
Udbredelse
:Den er fundet i alle landsdele pånær Nordvestsjælland og er generelt sjælden i den østlige del af landet. På Fyn og i Jylland er den almindelig de fleste steder.
Hvornår ses den?
:De voksne dyr er aktive fra sidst i april til slutningen af juni, men da den overvintrer som voksen, kan den også findes i puppekammeret i stubbe og stammer i vinterhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Båndet Tandbuk baseret på Naturbasens observationer:
:Yngler i løv- og især nåletræ, gerne i fugtigt og mørt ved med angreb af andre vedgnavende insekter. Larven lever i barken eller mellem barken og veddet af stubbe og stammer. Larven er normalt toårig. Forpupningen finder sted om sommeren og det voksne dyr overvintrer i puppekammeret. I det efterfølgende forår kommer de første dyr frem i slutningen af april og maj. Her kan den både findes kravlende på stammer og stubbe samt på blomster, f.eks. hvidtjørn.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
