Slank Vinsværmer

Se alle 

 ID-billeder

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Hippotion celerio - han

Kendetegn

: Vingefang: 60-80 mm. Bagvingerne er lyserøde og gennemskåret af 6 mørke striber, som er forbundet med et mørkt bånd, der løber langs bagvingens kant. Forvingerne består af et utal af lyse, mørke og brune striber og streger. Det mest markante på forvingerne er dog en stor lys stribe, der løber langs underkanten.

Ned langs bagkroppen løber der tre punkterede linjer.

Den grønne larve er som fuldvoksen op 80-90 mm lang. På begge sider af kroppen nær hovedet er der en stor sort øjeplet med 3-5 hvide prikker i, som forestiller reflekteret lys. Bag ved hver øjeplet er der desuden en mindre plet, der enten er gul eller orange. Udover dette, er kroppen oversået med små mørke pletter. Som så mange andre aftensværmere har denne art også et horn i bagenden, hvilket på slank vinsværmer er helt lige, sort og lys ved roden.

Variation

: Arten varierer ikke betydeligt. Dog kan larven være brun eller gul, i stedet for grøn.

Forveksling

: Den kan ikke forveksles med noget andet dyr, der findes i Danmark.

Udbredelse

: Arten er udbredt i Sydeuropa, Afrika og Asien. Arten er ikke hjemmehørende i Danmark, men træffes som tilfældig tilflyver.

Hvornår ses den?

: Tidligere er det kun imago (den voksne, sommerfugl) der er fundet i Danmark, og de dyr der kommer til Danmark har man formodet var sterile. Men i august 2025 blev der for første gang fundet 2 fuldt udviklede larver, i en vinmark på Sydfyn. Fundet tyder på, at med udviklingen af vindyrkningen, er der opstået nye levemuligheder for arten, i Danmark.

Her i landet bliver imago mest fundet i august-september, men der er et enkelt fund fra november.

Biologi

: Slank vinsværmer trækker over meget store afstande, fra enten Sydeuropa eller Afrika. Således er den i Danmark blevet fundet 9 gange – sidst i 2009. I Danmark er den aldrig blevet fundet som larve.

Larven lever mest af vin, men har intet imod snerre eller fuchsia. Som stort set alle andre natflyvende aftensværmere flyver vinsværmeren til lys.

Levested

: Åbne steder, eksempelvis enge, skråninger eller overdrev. Helst steder med masser af nektarholdige planter. Haver med kaprifolie, studenternelliker, syrer og lignende er rigtig gode steder.

De senest indberettede arter i Naturbasen: