Se alle 

 ID-billeder

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Hippotion celerio - han

Kendetegn

: Vingefang: 60-80 mm. Bagvingerne er lyserøde og gennemskåret af 6 mørke striber, som er forbundet med et mørkt bånd, der løber langs bagvingens kant. Forvingerne består af et utal af lyse, mørke og brune striber og streger. Det mest markante på forvingerne er dog en stor lys stribe, der løber langs underkanten.

Ned langs bagkroppen løber der tre punkterede linier.

Den grønne larve er som fuldvoksen op til 90 mm lang. På begge sider af kroppen nær hovedet er der en stor sort øjeplet med 3-5 hvide prikker i, som forestiller reflekteret lys. Bag ved hver øjeplet er der desuden en mindre plet, der enten er gul eller orange. Udover dette, er kroppen oversået med små mørke pletter. Som så mange andre aftensværmere har denne art også et horn i bagenden. Celerios er helt lige og lyst ved roden, men ellers helt sort.

Variation

: Arten varierer ikke betydeligt. Dog kan larven være brun eller gul, i stedet for grøn.

Forveksling

: Sølvstribet Vinsværmer kan ikke forveksles med noget andet dyr, der findes i Danmark.

Udbredelse

: Arten er udbredt i Sydeuropa, Afrika og Asien. Arten er ikke hjemmehørende i Danmark, men træffes som tilfældig tilflyver.

Hvornår ses den?

: Eftersom det kun er imago (den voksne, sommerfugl), der er fundet i Danmark, samt at de dyr der kommer til Danmark med overvejende sandsynlighed er sterile, er det meningsløst at beskæftige sig med larvetider.

Her i landet bliver imago mest fundet i august-september, men der er et enkelt fund fra november.

Biologi

: Sølvstribet Vinsværmer trækker over meget store afstande, fra enten Sydeuropa eller Afrika. Således er den i Danmark blevet fundet 9 gange - sidst i 2009. I Danmark er den aldrig blevet fundet som larve.

Larven lever mest af vin, men har intet imod snerre eller fuchsia. Som stort set alle andre natflyvende aftensværmere flyver vinsværmeren til lys.

Levested

: Sølvstribet Vinsværmer lever på åbne steder, eksempelvis enge, skråninger eller overdrev. Helst steder med masser af nektarholdige planter. Haver med kaprifolie, studenternelliker, syrer og lignende er rigtig gode steder.

De senest indberettede arter i Naturbasen: