Kroppen er overvejende sort eller brunsort. Pronotums siderande er gullige. På dækvingerne er skulderpletten, siderandene og ofte også sømmen gullige. Følehornene er mere eller mindre brunlige med lidt lysere rod og spids. Benene er gullige.
Følehornene er behårede fra 3. led. Benene er ret slanke, hos hannen er forføddernes 1.-3. led udvidede. Hovedet er hos hannen lidt mindre end hos hunnen. Pronotum er ca. 1,33 gange bredere end langt og betydeligt bredere end hovedet. Dækvingerne mangler punktur i stribemellemrummene, 3. stribemellemrum har 2 indstukne punkter.
Se følgende link for foto af høj kvalitet, hvor der kan zoomes ind på detaljer: danbiller.dk/beetle/4729
:Den meget sjældne Storhovedet sumpløber (Badister dorsiger) ligner meget og er uden tvivl den største forvekslingsmulighed. Den adskilles ved at pronotum er ca. 1,5 gange bredere end langt og ved at hovedet er større, kun lidt smallere end pronotum. Derudover er den næsten altid større, idet den måler 4,8-6 mm. Se højkvalitetsbillede af arten her: danbiller.dk/beetle/4725
Mørk Damløber (Stenolophus mixtus) kan helt overfladisk ligne, men adskiller sig dog på mange punkter, blandt andet har den ikke lige så tydeligt markeret skulderplet og er større (5,3-6 mm). Se mere under denne art.
Udbredelse
:Almindelig i det meste af landet. I Vestjylland og Nordjylland er arten sjælden. Den er kendt fra alle dele af landet undtagen Nordvestjylland og Bornholm.
Hvornår ses den?
:Mest talrig om forsommeren, men den kan findes året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Skulderplettet Sumpløber baseret på Naturbasens observationer:
:Den foretrækker fugtig og noget skygget muldbund i skove, men kan dog også findes på mere lysåben bund. Den træffes typisk i løv og mos samt under sten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
