:Længde: 4,8-5,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Følehornene og benene er sorte eller mørkebrune, sidstnævnte med spredt brunlig eller grålig behåring og skælklædning. Kroppen er brunligt eller gråligt skælklædt med ret lange opstående og udstående hår, især på dækvingerne.
Lårene er utandede, bagskinnebenene har på indersiden nær spidsen et tydeligt indsnit, som er kraftigst hos hannen. Snuden er bred. Øjnene er stærkt hvælvede og udstående med rundet spids. Pronotum er meget bredere end langt. Dækvingerne er forholdsvist langstrakte og indsnævret lige bagved roden.
:Andre arter i slægten (Strophosoma sp.) kan ligne ved første øjekast, men de adskilles let ved højst at have korte børster og i øvrigt betydeligt smallere pronotum.
Sandgråsnude (Philopedon plagiatus) og Attactagenus plumbeus kan måske ligne ved første øjekast, men de har væsentligt bredere dækvinger og meget kortere behåring på dækvingerne.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele på nær Nordvestjylland og Bornholm.
Hvornår ses den?
:Marts-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Strophosoma faber baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten er tilknyttet tør sand- og grusbund, hvor den lever på forskellige planter fra Kurvblomstfamilien, f.eks. Håret høgeurt og Mark-bynke. Larven lever i jorden ved rødderne af værtsplanterne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
