:Længde: ca. 3-4 mm. Kroppen er sort med spredt hvidlig behåring. Benene, kæbepalperne og følehornene er gule, sidstnævnte dog med sort eller brunsort 1. led og brunlig kølle.
Kroppen er meget smal og langstrakt. Oversiden er spredt og ikke ret kraftigt punkteret. Hovedet er lidt bredere end dækvingerne. Pronotum er ca. så langt som bredt, lidt foran bagranden ved midten med et upunkteret parti. Dækvingerne er meget smalle og svagt udvidede bagud, langs sømmen en anelse længere end pronotum. Dækvingernes skuldre er meget svagt afsatte. Bagkroppens sider har tydelige kanter undtagen helt bagtil. Bagfødderne er ca. eller lidt over halvt så lange som bagskinnebenene. 4. fodled er tvelappet og tydeligt bredere end 2. fodled. 3. fodled er bredt og svagt tvelappet.
:Den meget smalle og langstrakte krop med helt gule ben udelukker alle andre Stenus-arter. Her nævnes dog for en god ordens skyld dem der ligner mest.
Stenus nitidiusculus og palustris er også ret smalle og har sort 1.følehornsled, men de adskilles begge let ved at have delvist sorte ben.
Stenus pallipes er også lille og ret smal, men hos denne art er dækvingerne bredere med meget tydeligere afsatte skuldre, 1. følehornsled er lyst og benene har mørkere knæ.
Stenus ludyi og ochropus har lyst 1. følehornsled, smallere 3. fodled og normalt mørkere knæ.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Arten kan findes året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Stenus flavipes baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den er som mange andre arter i slægten nært tilknyttet fugtig bund.
Levested
:Fugtige skove, enge, grøfter, ved vandløb og vandhuller mm.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
