:Længde: 3,2-4,1 mm. Følehornene er sorte og har en kraftig og tydeligt afsat 3-leddet kølle. Benene, hovedet, pronotum og scutellum er rødgule, dækvingerne er metalblå eller metalgrønne. Pronotum er meget bredere end langt og svagt tilsmalnet fremefter, siderne er ikke rundede, undtagen partiet umiddelbart bag ved forhjørnerne. Punkturen er ret kraftig og spredt. Dækvingerne er ret smalle og har fine punktrækker.
:De øvrige arter i slægten adskilles let ved at dækvingerne ikke er metalblå eller metalgrønne, men blankt sorte. Arterne Triplax scutellaris og rufipes adskilles yderligere ved at være betydeligt bredere. De er ikke set i Danmark efter 1900 og må antages at være uddøde i landet. Den største forvekslingsmulighed er derfor Triplax russica, som, udover anderledes dækvingefarve, blandt andet adskilles ved at have sort scutellum og bredere pronotum med svagt rundede sider og finere punktur. I øvrigt er den større (4,5-6,5 mm).
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele på nær Nordvestjylland. I Nordjylland er den ikke fundet efter 1900. Den er almindelig på det meste af Sjælland, i den øvrige del af landet er den ret sjælden.
Hvornår ses den?
:Kan findes hele året.
Tidsmæssig fordeling
af Triplax aenea baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
