:Længde: 5,5-6,3 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er sort, på oversiden med brunlig skælklædning. Dækvingerne har pletvis lysere skælklædning samt mørkere pletter med sparsom skælklædning. Følehornene og benene er mere eller mindre brunlige.
Snuden er bredere fortil end på midten. Øjnene er ret flade, set fra siden adskilt mindst lige så langt fra hovedets overrand som fra dets underrand. Pronotum er bredere end langt med en fin længdekøl på midten.
Dækvingerne er korte og hvælvede, over skuldrene tydeligt bredere end pronotums rod. Skuldervinklen er fremspringende. Stribemellemrummene er skiftevis flade og hvælvede. De hvælvede stribemellemrum har hver en række med korte børster. Sømmen er bagtil noget kølformet ophævet.
Lårene er utandede. Kløerne er sammenvoksede ved roden.
:Slægtens to øvrige arter, T. terricola og obtusus, adskilles ved at have ensartede, flade stribemellemrum. Desuden mangler T. terricola opstående dækvingebørster og obtusus har smallere dækvinger over skuldrene, idet de her kun er ca. så brede som pronotums rod.
Barynotus-arterne kan ligne en del ved første øjekast. Slægten adskiller sig dog ved at pronotum mangler længdekøl og i stedet har en antydet længdefure, ved at kløerne ikke er sammenvoksede ved roden mm. B. moerens har også skiftehvis flade og hvælvede stribemellemrum (i modsætning til slægtens to andre arter, B. obscurus og squamosus), men har mange små og uregelmæssigt placerede børster på de hvælvede stribemellemrum. Alle arterne er større (mindst 7,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen)
Lucerneøresnudebille (Otiorhynchus ligustici) kan måske ligne lidt ved først øjekast, men den har ikke ophøjede stribemellemrum og mangler tydelige dækvingestriber. Derudover har den længere følehorn og er væsentigt større (9-12 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen)
Udbredelse
:Almindelig fra den østlige halvdel af Jylland og østover.
Hvornår ses den?
:Kan findes det meste af året, men særligt i april-maj.
Tidsmæssig fordeling
af Tropiphorus elevatus baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
