:Længde: 6-7 mm. Benene er rødgule med sorte lår- og skinnebensspidser, ofte er også fødderne mørkere. 4. fodled er simpelt (ikke tvelappet) og ikke bredere end 3. led Følehornene er sorte eller brunlige. Kroppen er sort med en rødgul plet på hver dækvinge.
Forkroppen er kraftigt og tæt punkteret. Bagkroppens sider er smalt ophøjede og fremstår derfor tydeligt kantede. 1.-4. frie rygled har en længdekøl ved roden.
:Der er flere arter der har en rødgul plet på hver dækvinge. Stenus biguttatus, S. comma og Dianous coerulescens adskilles let ved at have sorte ben, sidstnævnte yderligere ved blåligt metalskær.
De to tilbageværende forvekslingsmuligheder vil så være Stenus guttula og kiesenwetteri. S. kiesenwetteri adskilles let ved at bagkroppens sider, undtagen helt fortil, ikke er smalt ophøjede, og derfor ikke fremstår kantede. Desuden har den tydeligt tvelappede 4. fodled der er bredere end 3. led, større dækvingeplet der er placeret mere bagtil og tættere på dækvingernes siderand og blankere krop.
Stenus guttula er tydeligt slankere, har større dækvingepletter og mere kontrastrig farvetegning på benene. Desuden er den mindre (4-4,5 mm) og mangler længdekøle på bagkropsleddene.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Den kan findes det meste af året, men er fåtallig i sommermånederne
Tidsmæssig fordeling
af Stenus bimaculatus baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
