:Længde: 6-7,5 mm. Let kendelig ved metalgrønne eller metalblå dækvinger og hoved samt rødgult pronotum og rødgule ben med sorte fødder.
Følehornene er sorte med med rødgul rod. Hovedet er ret kraftigt punkteret, pronotum er finere punkteret. Scutellum er rødgult. Dækvingerne har fine punkstriber, stribemellemrummene er meget fint punkterede.
:Den eneste art der kan forveksles er Lebia cyanocephala, der nu betragtes som uddød i Danmark. Den adskilles let ved have sort scutellum og sorte lår. Desuden er kun følehornenes rodled rødgult hos den art, mens både 1., 2. og roden af 3. led er rødgult hos Grønvinget græsløber.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele. I Nordvestsjælland er arten dog ikke fundet efter 1900. En relativt sjælden art.
Hvornår ses den?
:Hovedsageligt april-september.
Tidsmæssig fordeling
af Grønvinget Græsløber baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever som parasit på puppen af bladbillen Chrysolina varians, som lever på arter af perikon. Yngler i foråret.
Levested
:Lever på enge, i skovlysninger og på overdrev. Den foretrækker lokaliteter med høj vegetation af græsser og er grundet artens biologi afhængig af forekomsten af perikon på lokaliteten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
