:Længde: 8-12 mm. Benene og følehornene er sorte. Pronotum er sort, bagtil med en stor rødgul plet i hver side. Dækvingerne er hos hannen rødgule med sort spids, hos hunnen helt sorte.
Benene er meget lange og slanke. Følehornene er kamdannede, specielt hos hannen er kamdannelserne meget lange. Pronotum er bredest bagtil og har en dyb længdemidtfure. Baghjørnerne er bagudtrukne og spidse, bagranden er på midten kraftigt bagudtrukket. Dækvingerne er hver for sig kraftigt tilspidsede, kun berørende hinanden ved roden. Flyvevingerne er synlige.
:En fuldstændigt umiskendelig bille, der ikke kan forveksles med andre arter.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele. I Sønderjylland er den dog ikke fundet efter 1960. Udbredt men ikke almindelig.
Hvornår ses den?
:Juli-oktober
Tidsmæssig fordeling
af Hvepsesnyltebille baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever i boer af gedehamse (Vespula sp.) i jorden eller i træstubbe, hvor den parasiterer gedehamsenes larver. Det voksne dyr klækker samtidigt med hvepsene og kan blandt andet træffes på stammer og stubbe. Den søger også til lys.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
