:Længde: 16-22 mm. Kroppen har mørkt, typisk bronzefarvet metalskær, som langs siderandene på pronotum og dækvingerne oftest bliver mere grønligt. Følehornene og benene er sorte.
Følehornenes 2. led er meget kort, mens 3. led er meget langt. Pronotum er ca. dobbelt så bredt som langt og tæt rynketpunkteret, bagtil på hver side med en grube nær sideranden. Pronotums sider er fortil stærkt rundede, bagtil indbuede lige foran baghjørnerne. Dækvingerne er brede, hver med 16 striber, der er forbundne af tværrynker. Dækvingernes 4., 8. og 12. stribemellemrum har rækker af fordybede punkter.
:Den eneste anden Calosoma-art med bagtil indbuede pronotumsider er Stor Pupperøver (Calosoma sycophanta), men den adskilles let ved at have smukt metalblå eller sortblå forkrop og guldgrønne dækvinger.
Strandpupperøver (Calosoma auropunctatum) kan have lignende farvetegning, men den har ikke indbuede pronotumsider bagtil, og baghjørnerne er fuldstændigt rundede, mens de hos Lille Pupperøver er vinklede og tydeligt afsatte. Pronotums sider er i øvrigt ikke lige så stærkt rundede som hos Lille Pupperøver. Endelig er den slankere og større (22-30 mm).
Pronotums form adskiller den også fra alle Carabus-arter, som i øvrigt har væsentligt smallere dækvinger end Lille Pupperøver.
Udbredelse
:Arten er efter 1960 kendt fra Nordvest-, Nord- og Østjylland, Fyn, Nordøstsjælland og Lolland-Falster. Det er en sjælden art, som er rødlistet EN i Danmark. Arten er truet af formindskelsen af arealer med sammenhængende egeskov og fragmentering af levestederne, ligesom træopvækst og tilplanting, som ødelægger de lysåbne forhold arten er afhængig af, er en trussel mod arten. Arten findes i dag formentlig kun på 4-5 lokaliteter. Gamle fund foreligger fra Vest- og Sønderjylland samt Nordvest- og Sydsjælland.
Hvornår ses den?
:Det er i høj grad et forsommerdyr, som er aktiv fra sidste halvdel af maj til starten af juli.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Pupperøver baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er tilknyttet lysåben løvskov, helt overvejende egeskov. Voksne dyr lever i træerne, hvor de ernærer sig af larver og pupper af sommerfugle, særligt målere og viklere. Larven lever på jorden. Arten er dagaktiv og flyver gerne i varmt solskinsvejr.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
